Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
125
da var, å, hvilken sorg! minutet svundet;
ved hver af mine ledige hænder stod der
såsandt en mand, der ikke lo det mindste:
de bøjed sig for hans bevis, erkendte
logiken som de fik den: »To gange to
er fire!« i
»Fang så hende!« råbte han.
Nu blev jeg klar. »Lad mig da vise vejen
til fruens kammer, — før I fængsler mig,
der gælder lidt, er præst, som I har hørt,
med særret. I har sagtens lært at finde
og skælne sandheds tegn og syndens mærke:
se til, om der er skyld på hendes åsyn,
såsnart det møder mit; døm så imellem
os to og den gale hund, som hyler dér.«
Vi fulgtes alle op, og de brød ind,
hvor nys min kirke var. Der lå hun stille,
som jeg om kvælden lagde hende ned,
livløs og uden ånde, søvnens billed,
voxhvid, serafisk, fuld af morgensolen,
der nu steg frem og strømmed ind i stuen
og fyldte vindvet med et lys som blod.
»Se der den horkvind, hexen, der gav gift!
Og hun hykler søvn! Grib, bind hende!« hvisled Guido.
1480
1490
1500
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
