Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Paa Pampassletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
)
l
)
)
111
— Nej, svarede Patagonieren rolig.
— Jeg! siger jeg Dig raabte Glenarvan, idet han
atter rev ham Tojlerne ud af Haanden, jeg gjor det.
Red dette Barn! Jeg overgiver hami din Varetægt,
Thalcave!
Glenarvan blandede i sin ophidsede Bevægelse
engelske og spanske Ord imellem hverandre. Men, hvad
kommer det vel an paa Sproget! J en saa forfærdelig
Situation siger Minespillet Alt, og Menneskene have let
ved at forstaa hinanden.
. Men Thalcave gjorde Modstand. Denne ædle Kappe-
strid trak ud, og Faren voxede med hvert Sekund. De
søndergnavede Bjælker gav allerede efter for Ulvenes
Tænder og Kloer.
Hverken Thalcave og Glenarvan syntes at ville vige
· for hinanden. Jndianeren havde trukket Glenarvan hen
til Jndhegningens Indgang; han viste ham nu den for
Ulve frie Del af Sletten. Han søgte i sit livfulde
Sprog at gjøre ham begribeligt, at der ikke var noget
Ojeblik at spilde, at Faren, naar Forehavendet ikke
kronedes med Held, vilde blive langt større og Frygte-
ligere for de Tilbageblevne; endelig, at han alene kjendte
Thaouka tilstrækkelig til fuldstændig at kunne benytte
dens glimrende Egenskaber, dens Lethed og Hurtighed
til det almindelige Bedste. Glenarvan blev i sin For-
blindelse staaende ved sin Beslutning, men midt under
denne ivrige Strid blev han pludselig stødt heftig tilbage.
Thaouka stejlede, rettede sig lige op i Vejret paa Bag-
benene og flojssom rasende i eet Sæt ud over Jlden og
Dyngerne af Ulvelig, medens de begge hørte Drengens
. Stemme raabe:
—- Gnd staa Dem bi, Mylord!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
