Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 8. Paa Pampassletterne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
112
Glenarvan og Thaleave havde neppe saa megen
Tid, at de kunde se, hvorledes Robert klamrede sig fast
til Thaoukas Munke, før han allerede forsvandt for deres
Blik ude i Mørket
— Robert! Ulykkelige! raabte Glenarvan. Et
skrækkeligt Hyl lod. De røde Ulve fulgte Hesten lige
i Hælene og fle med aandeagtig Lynsnarhed afsted
imod Vest.
Thalcave og Gleuarvan styrtede ud af Ramada’en.
Sletten laa alleredei den dybeste Dødsstilhed, og de
kunde neppe endnu skimte en bevægelig Linie, der fjernt
borte bolgede frem gjennem Nattens Mørke
Glenarvan sank til Jorden, overvældet af Smerte
og vridende Hænderne af Fortvivlelse. Han saae paa
Thalcave. Judianeren smilte med sin sædvanlige, ufor-
styrrelige Ro.
— Thaouka God Hest! Tapper Dreng! Han
vil redde sig! gjentog han, idet han bekræftede sine Ord
ved Nik med Hovedet.
— Men hvis han styrter! sagde Glenarvan
—— Han styrter ikke!
Til Trods for Thaleaves Forsikkring tilbragte den
stakkels Lord Natten i den skrækkeligste Uro og Bekym-
ring. Han vilde uafladelig afsted for at opsøge Robert,
men Judianeren holdt ham tilbage; han gjorde ham be-
gribeligt, at Ulvene ikke vilde kunne indhente ham; at
Thaouka med Lethed vilde kunne undlobe Ulvene, at man
dog ikke kunde finde ham i Mørket, og at man i hvert
Fald maatte afvente Dagens Komme for-at kunne for-
følge Roberts Spor.
Klokken fire brød Morgeiiroden frem. De tætte
Taager iHorisonten farvedes as et blegt Skjær.— En »
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
