Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Ayrton
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
nestefolk, som sad nede ved den anden Ende af
Bordet.
— Dig, Ayrtonl udbrød Planteren, ligesaa over-
rasket som Glenarvan.
— Ja, svarede Ayrtou i en bevæget, men dog fast
Tone, ja, Mylord, det var mig. Jeg er Skotte lige-
som De selv, Mylord; og hvad mere er, — jeg var selv
en af de Skibbrudne paa Britannia.
Denne Erklæring gjorde et ubeskriveligt Indtryk.
Mary Grant sank, halvt afmtegtig, om i Lady Helena’s
’ Arme. John Mangles, Robert og Paganel sprang Alle
, op fra deres Pladser og styrtede hen til den Person,
som Paddy O’Moore havde tiltalt med Navnet Ayrton.
Det var en Mand paa femogfyrretyve Aar med
et hærdet, man kunde næsten sige raatYdre, men et Par
klare, venlige Øjne, der dækkedes af tykke, buskede Øjen-
bryu. Til Trods for hans Magerhed syntes han at
være i Besiddelse af en aldeles usædvanlig Legems-
styrke. Han bestod saa at sige udelukkende af Marv og-
Ben og havde aabenbart, for at bruge et cegte skotsk
Udtryk, »ikke spildt sin Tid med at samle Fedt«. Man
blev ved første Ojekast indtaget af denne middelhoje Fi-
gur med de nalmindelig brede Skuldre, den bestemte
Gang og et Ansigt, som til Trods sor de haarde, grove
Træk tydede paa en hoj Grad afJntelligents og Karakter-
styrke. Den Sympathi, som man uvilkaarligt følte ved
Synet af ham, voxede endnu mere ved at der i hans
Ansigt stod prceget umiskjendelige Spor af Lidelser.
Man saae, at han havde lidt og vel ogsaa lidt meget,
omendskjøndt han syntes at være·Mand for baade at
bære-, trodse og faae Bugt med Lidelser.
Paa Glenarvan og hans Ledsagere gjorde han og-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
