Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 29. Maorihøvdingens Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
Og virkelig saae Alle en nforklarlig Forandring i
Maoriernes Bevægelse. Forfolgelseu blev pludselig op-
givet, og Bestiguingeu af Bjerget hørte op. De hylede,
gestiknlerede, svang Oxer og Bosser, men gik ikke længer
noget eneste Skridt fremad.
Hvilken usynlig Magt var det, der holdt dem til-
bage?
Pludselig udstodte John Mangles et Skrig, der fik
hans Rejsefeeller til at vende sig om. Han pegede
med Haanden paa et Slags lille Fort, der kronede
Bjergets Top.
— Hovdingen Karii-T6t6s Grav! raabte Robert.
—— Taler Du Sandhed, Robert? spurgte Gle-
narvan·
—- Ja, Mylord, det er Graven. Jeg kjender
den .
Det var i Virkeligheden fuldstændig rigtig; de var
paa deres Flngt kommen til Toppen af Mauuganamu.
Fnlgt af siue Ledsagere steg Lorden op til selve
Graven. Den brede Adgang til den var knn lukket med
Maatter. Glenarvau vilde netop træde ind i det Indre
asOndoupaen, da han pludselig veg tilbage med Udbru-
det »En Vild!«
— »En Vild i Graven her?« spurgte Majoren.
— Ja, Mae Nabbs
— Gjør Ingenting, vi trænger ind i den alligevel.
Glenarvan, Majoren, Robert og John Mangles
traadte indenfor Indhegningeu. En Maori befandt sig
derinde, hyllet i en vid Phorminmskappe. Mørket i
· Oudoupaen gjorde det umuligt at se hans Ansigtstræk-
Han syntes at spise Frokost i stor Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
