Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 29. Maorihøvdingens Grav
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
464
Glenarvan vilde tiltale ham, men den Jndfodte kom
ham i Forkjobet og sagde paa flydende Engelsk:
— Bær saa god at tage Plads, min kjære Lord,
Frokosten venter paa Dem-
Det var Paganel. Alle styrtede, da de horte hans
( Stemme, ind i Oudoupaeu og faldt i Armene paa den
værdige Geograf. Man spurgte og spurgte, man vilde
vide, hvorfor og hvorledes han var kommen op paa
Toppen anauugauamu Men Glenarvan standsede dem
i deres utidige Nysgjerrighed
— Tænk paa de Vilde! sagde han.
—— De Vilde! svarede Paganel med et Skuldertræk.
Det er Skabninger, for hvilke jeg nærer en souveræn
Foragt. ,
—— Men de kunde dog? .
—- De! de Kujoner! se blot paa dem!
Alle fulgte Paganel, der gik ud af Oudoupaen.
Ny-Zeelænderue stod endnu paa det samme Sted
ved Foden af Bjergkegleu og udstødte deres forfærde-
lige Skrig.
— Ja, skrig og hyl J kun! Spræng Jeres Lunger,f
J dumme Skabninger, sagde Paganel. Lad os engang
se, om J tor komme herop paa Bjerget.
— Hvorfor gjør de det ikke? spurgte Glenarvan·
—- Fordi deres Hovding ligger begravet her, og
fordi hans Grav befkytter os, idet Bjerget nemlig staar
under Tabou.
——— Under Tabou?
— Ja, mine Venner, netop derfor er det ogsaa jeg
er flygtet herop.
— Gud er med os! udbrod Lady Helena og løftede
Hænderne mod Himlen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
