Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Et Skrig i Natten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504
udsætte Dnnean for Fare ved en mig nbekjendt Kyst.
Jeg vil løbe ind til den med mindsketFart, og iMorgen
ved Daggry sætter vi saa en Baad iland.
Klokken otte om Aftenen tog Maria-Theresia-Øen
trods den ringe Afstand af fem engelske Mil sig kun ud
som en lang, næppe synlig Skygge, og Klokken ni lyste
der inde paa den et af Mørket fremhævet klart Skjær.
Det var nbevægeligt og flukkedes ikke.
— Det synes, at vor Formodning om en ankan
bekræfter sig, sagde Paganel, efter at han opmærksomt
havde iagttaget dette Skjær.
——— J denne korte Afstand, indvendte Glenarvan,
maatte vi imidlertid knnne høre Larmen, som følger med
enhver Eruption Men Vinden bærer ikke den mindste
Lyd til vort Øie
— Det synes virkelig, bemærkede Paganel, som om
denne Vulkan kun lyser og ikke støjer. Iøvrigt fore-
kommer det mig, at man af og til kan iagttage Afbry-
delser som ved et Blinkfyr.
— De har Ret, svarede John Mangles, og dog er
vi endnu ikke overfor dens belyste Side. Ah, udbrød
han pludselig, et nyt Skjær! Og denne Gang paa
Kysteni Kan De se der, det bevæger sig, det skister Sted-
John tog ikke fejl. Et nyt Skjær blev synligt, der
snart syntes at slukkes, snart at blusse i Vejret.
— Oen maa altsaa være beboet, sagde Glenarvan.
— Ja, den er utvivlsomt beboet af Vilde, svarede
Paganel.
— Men vi kan da saa ikke sætte Kvartermesteren
ud paa den.
— Nej, bemærkede Majoren, det vilde være en
altfor daarlig Foræring selv til Vilde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
