Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 33. Et Skrig i Natten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
—- Vi vil heller opsøge en anden øde O, sagde
Glenarvan, der ikke kunde tilbageholde et Smil over
Mac Nabbs Delikatesse Jeg har lovet Ayrton Livet,
og jeg vil holde mit Løfte.
—- J hvert Tilfælde raader jeg til Forsigtighed,
bemærkede Paganel· Ny-Zeelænderne har den afskyelige
Vane at skuffe Skibene ved bevægelige Blus ligesom i
tidligere Tid Beboerne af Cornwallis. Det er ikke
umuligt, at de Indfodte paa Maria-Theresia-Øeu kan
kjende denne Manovre.
— Gaa en kvart under Vinden! raabte John Mangles
til Styrmanden. Imorgen ved Solopgang veed vi for-
haabentlig, hvad vi har at holde os til.
Klokken Elleve trak Pasfagererne og John Mangles
sig tilbage til deres Kahytter. Forude paa Dækket gik
Skibsvagten frem og tilbage, agterude var endnu kun
Manden ved Roret paa sin Post.
J dette Ojeblik kom Mary Grant og Robert op
paa Dækket.
Kaptajn Grants to Børn betragtede sørgmodig det
sosforiserende Hav og den lysende Stribe iDuncans
Kjølvand. Mary anstillede Betragtninger over Roberts
Fremtid, og han over sin Søster-3 Begge tænkte de paa
deres Fader. Existerede overhovedet denne tilbedte
Fader endnu, eller skulde man betragte ham som død? . . .
Nej, nej, hvad vilde Livet være uden ham? Hvad vilde
der blive af dem uden ham? Hvad vilde der allerede
være bleven af dem uden Glenarvan og uden Lady
Helena? ·
Drengen, der var bleven modnet af Ulykken, gjættede
sin Søsters Tanker, og han tog Marys Haand i sin.
—— Mary, sagde han til hende, man maa aldrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
