Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og XIX, hvorav det sidste overskår kisen i vertikalt dyp 143
til 171,4 m., beregnes faldet til 29°. — Den noget vekslende
størrelse av den paa grundlag av boringerne beregnede
fald-vinkel vil tildels skyldes kisens uregelmæssige begrænsning,
med vekslende indsnevringer og klumpformige utvidelser.
Som gjennemsnit kan man nær dagen sætte faldet til 40 å
45’, mens en enkelt observation, for borhul nr. XIX,
antyder fald ca. 30° paa noget større dyp.
Kisfeltets længde — regnet mellem Myrgangens søndre
og nordre hittil kjendte spids — utgjør med rundt tal 450 m.,
nemlig noget mere end 420 m., men ikke saa meget som 480 m.
Her maa dog bemerkes, at der kan være en mulighet for
fortsættelse av kisfeltet — eller for optræden av isolerte
kis-linser — baade længere mot nord og længere mot syd. Denne
mulighet tar vi ved de efterfølgende kvantitetsberegninger
ikke med i betragtning.
Kisfeltets horisontale bredde kan sættes til omkring 100
meter eller leilighetsvis noget derover.
Elvegangen optræder i feltets liggende og Myrgangen i
det hængende.
Den stratigrafiske avstand (skifertykkelsen maalt
vinkel-ret paa faldet) mellem Elvegangens hængende og Myrgangens
liggende veksler i de forskjellige borhul mellem 15 m. og
henimot 40 m.; den horisontale avstand erholdes ved at
dividere disse tal med cos. 45" ( 0,7).
Diverse observationer tyder paa, at kisen viser en
nogen-lunde sterk feltstupning mot nord (eller NNV). Der foreligger
dog ikke avgjørende observationer angaaende feltstupningen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
