Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Disse sekundære aarer optræder kun over visse partier
av Nygrubens kis, *— altsaa kun rent lokalt.
Der foreligger her det samme fænomen, som er saa
velkjendt fra de store kismasser i Huelva-feltet (Syd-Spanien
og Portugal), — nemlig at noget kobber ved oksydationen i
det utgaaende er gaat i opløsning, derpaa sivet ned paa
spalter i den underliggende kis og her utfældt som
kobber-kis, henholdsvis brogetkobber og kobberglans.
Ved de norske kisforekomster er denne „sulfidic
enrich-ment“ meget sjelden, hvad vistnok staar i forbindelse dels
med istidserosionen og dels med kisforekomsternes mindre
mægtighet, sammenlignet med de spanske. Man kjender dog
flere eksempler paa „sulfidic enrichment" hertillands,
saaledes ved Foldalen og Røstvangen, nu altsaa ogsaa ved
Skorovas. For det sidste felts vedkommende er navnlig at
fremhæve den betydelige jernhatdannelse, som selvfølgelig
vil ha begunstiget den sulfidiske anrikning.
1 teknisk eller økonomisk henseende spiller fenomenet
ved Skorovas kun en ganske liten rolle. Muligens kan man
ved skeidning holde ute for sig endel kisblokker med
sekundære kobberertsaarer, og herved faa litt kis med betalbart
kobberindhold, mens man omvendt vilde opnaa at faa nedsat
kobberprocenten i den næsten kobberfri kis litt, og det
sidste vilde ogsaa være en fordel.
Oversigt over kisforekomsterne.
For de hittil kjendte hovedforekomster i Nordre Grong
kan regnes:
Joma i minimum 6,5 mill. t. kis, sandsynligvis mindst
8 mill. t., vistnok adskillig derover; herav: antagelig omkring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
