Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er den sidste kolonne, som her er den vigtigste.
Av al sjøverts gaaende kis — praktisk talt kun fra
Spanien, Portugal og Norge — leverte vort land fra midten av
1860-aarene til tiden omkring 1880 10 å 15°o, saa sank vor
procentiske andel i 1890-aarene til kun 4 å 5 %, men i de
sidste aar er man igjen kommet op i 10 ° o eller for 1913
en bagatel derover.
— Ovenstaaende statistiske utredning har jeg utarbeidet
hovedsagelig for at skaffe grundlag for at kunne drøfte
spørsmaalet:
Tillater det europæiske kismarked en meget
betydelig utvidelse av <^en norske kisproduktion?
1 de sidste aar under normale arbeidsvilkaar (1912 og
13) utgjorde den norske kisproduktion henholdsvis 464,000
og 455,000 t., og eksporten beløp sig til henholdsvis 391,000
og 426,000 t.
Ved landets to største kisgruber, Sulitjelma og Løkken,
er planlagt en ikke uvæsentlig utvidelse, og ved Bjørkaasen
i Balangen (Ofoten) har man ved meget omfattende
undersøkelses- og opfaringsarbeider konstatert en betydelig
kis-forekomst, saa man her om nogen aar, naar der blir fred i
Europa, kan vente en aarlig produktion paa antagelig
omkring 100,000 t.
Selv uten Grong maa man saaledes om nogen aar kunne
gjøre regning paa en samlet indenlandsk kisproduktion paa
omkring 600,000 t., — og kommer saa om en del aar ogsaa
Grong til, vil bedriften for det hele land økes til med rundt
tal 1 mill. ton.
Europas kisproduktion og oversjøiske eksport har i de
allersidste aar (1912 og 13) utgjort med rundt tal 5 mill. t.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
