Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Principerne for Handelens Førelse og dens Forhold til Statskassen - 49. Nærmere Oplysning angaaende Handelens Trang til større Driftscapital, as Swendsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
tænkning, »om Prlneiverne for den gronlandske Handels Førelse« og
som gaae ud paa, at Handelen, forudetr 580,000 Rdlr., der bruges af
den, i det Mindste endvidere behøver 70,000 Rdlr. til sin Drift»
Hvad angaaer den saaledes attraaede narmere Forklaring, til
Bestemmelsen af Stot«ttelseti af den Driftseapital, der maa ansees for-
11odeti, naar man vil, at Handelen rinder almindelige Forhold skal
kunne gaae selvstændigt og uden de hidtil benyttede saakaldte Laan
eller Forskud af Statskassen, da skal jeg — idet jeez villigen indrøm-
mer, at den i bemeldte Betænkning blot obitor givne Oversigt over
Vengebeholdningen og Pengeforbruget til forskjellige Tider i Aarets
Lod, maaskee ei er tilstrækkelig for· den mindre Indviede til derpaa at
bygge en selvstændig Mening om den neevnte Gjenstand — tillade mig
at bemærke, at den yderligere Udvikling heraf egentlig horer rinder
Opgaven »om Handelens Forhold til Statskasseit-, og til dette Punct
as Commissionens Forhandlinger maae altsaa nedenstaaendeMeddelelser
hensores
Det maa da forst og fremmest erindres, at den navnte Snpple-
ment-Snm af 7ll,0l)0 Rdlr» ingenlunde er opgiven som netop det Be-
lob, hvormed Handeler i Forening med sine ovrige Midler, kan hol-
des i Gang, uden at der under de variable Forholde, som et saadant
Instinkt altid er udsat sor, undertiden vil behøves mere, undertiden
mindre. Caleulen er, sont bemærket udelukkende grundet paa et Gjen-
nemsnit for Ovinqvenniet 1846———:·)(), af hvilket 1846 var et middel-
maadigt Aar, 1847 og 1848 uheldige Aar og 1849 og 1850 heldige
Aar for Handelen, saa at just denne Aarrakke svnes at maatte kunne
vise et nogenledes tilfredsstillende Middeltal Eftet· hvad der er for-
handlet i Rigsdagen og hvad de af Commissionens Medletntner, det«
ere Rigsdagsmeend, yttrede som asgiort, kan det nemlig ikke ventes,
at Regjeringen vil indromme, at Handelens Kasse, som en Filial af
Statens Kasse-, kan treekke paa denne imod igjen at Afgive dertil,
hvad den til enhver Tid har tilovers, og saaledes fremtræderNødven-
digheden as at bestemme en Capital, som Handelen skal disvonere
over, men ud over hvilken ikke kan ventes Soutien as Statsiassen·
At foreslaae en mindre Sum end hiint (S,ijennerrrstiit, vil under slige
Omstændigheder ikke vare tilraadeligt, naar det erindres, atvedugnn-
stige Conjnnettn·ers Forekomst maa Handelen soge Laan, men disse
ikke bot« forudsættes at kunne blive stot·re, end at de uden stor Vanske-
lighed kunne opdrives, da i andet Fald en for Justitutet skadelig For-
andring i dets sædvanlige Virksomhed let kunde blive Folgen deraf,
og Tibagebetaling as Laanene gaae i Langdrag, naar meget heldige
Forholde i længere Tid udeblive. Vel kan det ikke neegtes, at Hande-
len, under en jevn god Gang, muligen vil, med en Driftseapital af
650,()()0 Rd. kunne have en storre eller mindre Sum pr. Kasse i
nogle Maaneder af Aaret; men af den Grund at bestemme en
Nedsasttelse as Driftseapitalen, der vilde kunne fore de traevnte Ulem-
per« med sig, finder jezJ ikke rigtigt, navnligen ogsaa fordi Handelens
Bestvrelse, ligesom den maa ansees bennmdiget til, at eontrahcre Laan,
naar de behoves, bor- være forpligtet til interimistisk at gjore de Sum-
mer frugtlningende, som der i kortere eller længet«e Tid ikke haves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
