Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Særskilte Betænkninger om Principerne for Handelens Førelse og dens Forhold til Statskassen - 49. Nærmere Oplysning angaaende Handelens Trang til større Driftscapital, as Swendsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
indtræde, saasom: ved Skibsreparationer her, vedngnings-
væsekret og ved Garnfiskerlet i Gronland.
Men af bemeldte Puncter staae Nr. 1 og 3 endnu uafgjortez Nr-.
2 er aldeles og Nr. 4 tildeels forkastetz Udfaldet af Nr. 5 vil upaa-
tvivleligen bringe Handelen et ikke ganske ubetydeligt Minus iJnd-
tægter; om Nr. 6 synes Commissionen ikke at ville udtale sig med Be-
stemthed; Nr. 7 er billiget af Commissionen, og Nt«. 8 ligeledes, hvor-
hos det antages, at de specielt her ncevnte Brancher ville blive ord-
nede som af Underudvalget er antydet. — Om nu altsaa endog de
uafgjorte Puneter, der vel ere af ftor Vigtighed for Handelens Penge-
vaesen, faae et for Handelen favorabelt Udfald og derhos nogle Be-
sparelser i enkelte Retninger kunne foregaae, tor man desuagtet vist
ikke hengive sig til det Haab, at Handelen i Fremtiden vil i det Hele
komme til at virke under gunstigere Pengeforhold end hidtil; og jeg
skal i saa Henseende blot tillade mig at gjot·e opmærksom paa, at af
de Foranftaltninger, som ere vedtagne af Cotmnissionen, vil, saavidt
jeiz erindrer, alene den om Forandringen med Hensyn til Overbetien-
tene i Gronland muligen kunne have nogen betydelig Besvarelse til
Følge, hvorimod næsten alle de ovrige ville i storre eller mindre Grad
medfdre forøgede Udgivter, saasom: Forbedring i de groulandskeUnder-
betjentes Kaar; Tillag til Udgifterne ved Missionsveesenetz Udjevning
af Priserne paet Spak i begge de gronlandske Inspeetorater og dette
Produets Modtagtlse efter Vægt; forskjellige Priser paa Salskind efter
deres Qvalitet m. m. —- Det endelige Resultat af de Forandringer-,
som skulle foregaae, kart imidlertid ikke noie forudsees; men jeg anseer
det desuagtet for min Pligt, paaiw at advare imod at stille for- store
Fordringer til Handeleu, da derved let kunne foranlediges betydelige
Ulemperz og som Stotre for denne min Advarsel skal jeg kun aufore,
at de nu foreslaaede Udgifter for Handelen vistnok kunne antages at
ville blive saa store, at i Tidsrummet fra 1829 til 1850, altsaa i 22
Aar, have Overstuddene ikkun i de 5 Aar: 1829, 1836, 1842, 1849
og 1850 udgjort et faa stort Beleili, at de kunde være fuldkommen til-
strækkelige til Dækninger, uagtet der i en stor Deel af bemeldte Aar-
raekke arbeidedes under favorable Vilkaar«, f. Ex. med langt lavere
Indhandlingspriser pair gronlandske Produeter.
Der staae1« endnu tilbage at omhandle en falden Yttring om Dan-
marks Talr ved Besiddelsen as Grottlatrd.
Jeg drister mig i saa Henseende til at henvise til hvad desan-
gaaende et« anfort i oftbemeldte Betænkning —— Efter« Forestillingen
der, har den gronlandske Handel fra 179(), det den særskilt etabler"edes-
og indtil 1806 betalt den stipnlerede Renteasgift til Statskassen med
170,0l)0 Rdlr. D. C.. og derhos et Overskud af l7(),500 Rdlt·. D. C.
Den forrige Krigsperiode bragte en Fallit for Danmark og følgeligen
ligeledes fot« Gronland, der endog var deri vanskeligst sittterede Deel af
Riger under denne Krig. Hvor-vidt de nysnævnte Summer tilsammen
240,5()0 Rdlr. D. C. have i virkelig Valuta udgjort meer eller«
mindre end de Pengebelob, Statskasserr under og efter Krigen maatte
tilskyde, kan ikke siges med Bestemthed. At et Rentetab er fremkommet,
maa muligen indrommes, men at hiin Tids Penge-Calamiteter for hele
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
