Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 52. Om Manglerne ved Understøttelsesvæsenet i Grønland, af Rink
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
Tilfælde, naar de ere En bekjendte og Hjælpe11 mulig, men Nød-
vendigheden af at lære alle Steder at kjende kunde der maaskee
snarere være Anledning til at foreholde), og burde, Alt forresten
lige, de fra Colonien fjernest boende Grønlændere
nyde den fortrinligste Hjælp, Understøttelse og Opmuntring,
ikke direete det omvendte, sont nu er Tilfældet. Til at indføre og
meddele Oplysninger om slige Punkter burde Rubriker indrettes i
de aarlige til Directionen indsendte schematiske Judberetninger.
Hermed kunde det være antydet, hvorfra man burde gaae ud, ved
at afsatte en Fattiganordning for Grønland. Samme vilde selvfolge-
lig vedblive, ikke at være andet end en Fattiganordningz thi afseet fra,
at de sorhett omtalte Vanskeligheder ved Uddelingen endnu vilde ved-
blive at være meget store, ja at ved Sammentræf af uheldige Om-
stændigheder endog Hungersdod paa isolerede Steder endnu altid, trods
den bedste Kjendskab og Villie vil kunne tænkes mulig, saa ville oven-
nævnte Foranstaltninger endnu altid dele den Ulempe ved ethvert Fat-
tigvæsen, at de, ved at udstrækkes over de nødvendigste Grændser, ville
skabe Elendighed, istedetfor at afværge den. Forøv1«igt kan man være
temmelig rolig for, at Mangel patt Fødemidler ikke skal gjøre meget
stort Afbræk i Grottleendernes Velværett eller Populationens Tiltagen;
derfor har Naturen sørget. Saadant maa snarere søges i den slette og
uordentlige Levenraade, de slette Boliger, samt Mangel paa Lægehjælp
og Tilsyn i sanitær Henseende. Ved Julianehaab er der ansat en
Læt3e, og der er i det foregaaende Aar uddeelt i Sygekost eirca 100021«
Brod, 3() Tt 40 Skjepper Erter og Grvn, foruden andre Artikler oss
den egentlige Midicin. Men uagtet jeg ikke kjender til Lægens Reent-
skaber, tør jeg dog med temmelig Sikkerhed paastaae, at af hine 1000
II Brød ere de 800 I givne til Grønlænderne ved selve Colonien eller
ved de 3 af de 7»«t beboede Pladset", 100 I er maaskee givne til de
nærmeste beboede Pladser med c. 200 Judvaanere ot; de øvrige V- af
Besolkningen have erholdt den resterende 1fro Part. Lignende forhol-
der det sig med de øvrigt-, til Lægebrug asleverede Artikler, hvoriblandt
endog findes Ol og Brændeviin, undtagen de egentlige Medicamenter,
der vel noget bedre fordeles. Hertil maa erindres, at Sygdom og
Dødelighed meest haee været herskende ved de fra Colonien fjerntlig-
gende Pladser, navnlig under Frederiksdals Menighed, foruden hvad
der tidligere er anført om den langt storre Adgang, som Grenlasnderne
ved Colonien have fremfor de øvrige til at forskaffe sig europæiste
Fttdtstttidlet". Hiin Uddeling af Sv·aekost, der snarere kunde sættes i
Sammenligning med privat Almisse, uddeelt ved Laxgens Det« til de
fattigste og meest forkomne samt meest vaatrængende blandt de Grott-
lændet"e, der boe ham nærmest, bliver altsaa ligeledes fuldkommen illu-
sorisk. Ett anden Ulempe bestaaer deri, at Lægen, formedelst Befolk-
ningens store Adspredelse, strengt talt kun kan være Leege for Og af
den. Herpaa kunde der sikkert bødes ved at ansaette indsedte Lægetned-
l)jælpere, som oplærtes af Lægen, kunde lære Behandling as alminde-
lige Sygdomstilfwide og af Lægen paa hans Embedsreiser modtage
Jndstruriouer for særegne foresaldende Tilfælde. Heritttod vil man
muligen indvende de sædvanlige Grunde mod Qvaksalveriz men jeg er
12-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
