Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 55. Forslag fra den Kongelige Handelsdirektion om Forandring i Indhandlingsmaaden og Forhøielse af Prisen paa Spæk og Lever
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
195
forbunden saa overordentlige Udgifter, vilde de private Hval- og Robbe-
fangere med eu nogenlunde heldig Fangst ogsaa stedse have en særde-
les Avancez thi foruden at deres Udgifter ere mindre, erlaegge de ikke
engang de ommeldte 4 Rdlr. pr. Ballie.
Men om ogsaa ved disse nødvendige Omkostniuger enhver Tonde
Tran kunde siges at staae Handeleri i over 20 Rdlr., vilde dog den
Avance, denne Handel ikke alene har givet Flnantserne siden 1829
og sornemlig i de sidste 6 Aar saameget overstige 20 Rdlr. pr. Tonde,
at noget af denne Fordeel bor komme Gronlcenderne tilgode: thi for
Øieblikket kan antages, at hvert Individ i Landet, Borir og Gamle
incl., afgive til Finantserne circa 10 Rdlr.
Dernæst er imod Forhoielse af Spaektarten, vistnok ikke uden Foie,
gjort den Indvending, at den herved opnaaede storreJndtcegt for Grun-
laenderne ikke i Almindelighed vil blive anvendt til virkelige Fornøden-
heder, men snarere tilLurus Artikler, seirt Cafse, Sukker og andet Urte-
kram. —- Vitl vil dette blive Tilfældet, men Erfaringen visere ogsaa paa
den anden Side, at den tidligere tilstaaede høiere Betaling ikke har vae-
ret til Laudets Skade, da sideri den Tid ikke alene Produetionen er til-
taget, men ogsaa Grønlændernes Velvcere i flere Henseender fremrykket.
— Den storre Tilforsel, som heraf maatte blive en Folge, maatte og-
saa fornemmelig rette sig paa Bogningsmaterial og andre til deres
Oeeouomie og Bedrift passende Gjenstande; thi Fodetnidler tiltrænge
de ikke, naar de blot ville belave sig paa nogen Forsynlighed, og af
europasiske Fodemidler vilde det isæi· blive haardt Brød eller Beskoiter,
som de kunde ønske, men ligesaalidt som disse nu ere en Nodvendlghed
for dem, vilde det blive en limuelighed, at faae et nogenlunde tilstræk-
keligt Qvantum overfort, da, om ogsaa hvert Individ i Landet kun
skulde hver Dag have err Beskoit, udfordredes hertil omtrent Halvdeleri
af det Skiberum, Handelen nu idet Hele disponerer over. Vilde iov-
rigt hertil i Tideir vise sig en særdeles Evne og Trang, maatte det vel
heller ikke vasre umuligt at forskaffe dem en Brødsort, som ikke medførte
faa store Bekostninger og desuagtet paa en hensigtsmcessig Maade op-
fyldte Øiemedet·
At fiuantielle Hensyn ikke kunne blive udenfor Betragtning, hvad
enten man directe eller indirecte vil lade Gronlrenderne nyde Godt af
Handeleus heldige Coniuueturer, er en Selvfolge, og det er saaledes
sikkert, at Handelens Overstud vil blive mindre rinder den samme Pro-
duction, paa hvilken Maade man end lader deni Bidraget tilslvde, lige-
som og en foreget Drivtscapital ifolge storre Udredning og andre der-
med sorbundne Omstændigheder maa blive nodvendig, men det forekom-
mer os, at det under nuvaerende Forhold endogsaa er en Pligt at see
dette Overskud anderledes fordeelt, og saalænge desuden et Over-skud
blev tilbage, kunde dets herimod ikke heller med Foie gjøres nogen Ind-
vending fra Finautfernes Side. —- Anderledes falder det vel ud, naar
forandrede Conjuncturer skulde soraniedige Tab, men i faa Tilfælde
synes det, at man blot behøver at henvise til de betydelige Summer,
der allerede ere komne Finantserne tilgode, og som dog ingen nærmere
end Groulcenderne bor finde deres Resource i, saasnart Omstændighe-
derne fordre det. Jovrigt dersomBidraget skeer ved Tartforhoielse paa
13P
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
