Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forskjellige Betankninger, vedkommende de grønlandske Anliggender - 57. „Om Grønland i Fortid og Nutid“, en Betænkning af Inspekteur Holbøll
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
220
Men forstaae Gronleenderne at anvende, hvad de saaledes maatte
faae meer end til Nodtorft? Dette Spørgsmaal maa besvares bekræf-
tende; thi hvorfra skulde det ellers komme, at de forbedre deres Httse,
anskaffe Kakkelovne etc.; dette har ogsaa viist sig, saalænge en stor
Deel af Sydgroulands Jndvaanere havde den usædvanlige Indtægt af
Rensjagtenz da var der i de tre nokdlige Coloniers Districter flere
Konebaade, end det maatte ansees uodvendigtz nu da Rensjagten i en
halv Snes Aar har været ringe, er der altZUkangel paa dette Reqvisit,
der ansees som Beviis paa Gronlcendernes Velstand.
Sperges hvor stor denne Forhoielse af Priserne skulde være, da
antages, at 500-() ikke vil blive formeget. Herved vil Spækket blive
betalt med 6 Rdlt—. pr. Ballie (forst da nær det siredobbelte af den
oprindelige Priis, 1 Rdlr. Courant for Ballien); Priserr paa Sælskind
maatte noget modereres, for- at faae en Priis, der kunde udbetales
med Creditsedler, altsaa: Sortsideskindene og de bedre Sælskind, nu
30 Sk., til 42 Sk. eller 48 Sk., ordinaire Sælskind, nu 22 Sk, til
30 Sk. eller 36 Sk. Alle andre Producter kunne tillæggtss de 500»«0
undtagen Bjorneskind, af hvilke indleveres saa ubetydeligt, atForhoielse
ingen Gjenstand bliver for Gronlcenderne, og Fttglesjt!r, hvis P1«iis
alt er forhoiet, da Gronltruderne sælge sig usle ved disses, hvilket Hol-
boll for Administrationen har beviist.
Men kan Handelen taale at give disse forheiede Priser? Er
Vrisen paa Producterne her saa hvi, som nu sor Tidetr, er dette ingen
Tvivl underkastet; men om Priset-tie endog gaae ned til mange Aars
Middelpriis, saa betales dog en Tunde Tran med 28 Rdlr., og det
er bekjendt, at naar Trannen betales med 26 Rdlr., har Handelen et
godt Overskudz kan Handelen ikke bestaae, naar den faaer Producterne
betalt med over det firedobbelte, saa maa der enten være Feil ved
Handelen eller Administrationen. Endnu maa man bemærke, at Ud-
gifterne i Gronlaud ikke foroges, fordi Priserrre forhoiesz Bestyrelse,
Folkehold, Beseili1153, alt bliver uforandret, det er kun Produeternes
Priis, som forheies.
Dog er der endnu en uundgaaelig Udgift, som ikke maa tabes as
Sigte, nemlig: Underbetjenternes Gagering; disse brave Mennesker
lonues saa ringe, at de kun med Nød kunne komme ud af det, altsaa
vil denne Priisforhoielse, som vil fremme Gronltrndernes Velstand,
blive ødelæggende for Mandskabetz og med under 20 Rdlr. aarligt til
hver, vil det Tab, forestaaende Priisforhoielse volder dem, ikke være
dækket. Endnu maa det tilfoies, at da Erfaring har viist, at Pro-
ductiouen af Spæk er tiltaget ved hver Priissorheielse, saa kan der ikke
være Tvivl om, at dette ogsaa nu vil blive Tilfælde-t, og Handelen
vil efter al Sandsynlighed faae saameget mere af Tran og Skind, at
hele Priissorhoielsen derved vil indvindes.
Men hvorfor skal Prisert paa de udsendte Varer aarlig forandres,
medens Prisert paa de gronlaudske Producter ere faste? Man lade
disse Priser ogsaa rette sig efter Conjuncturerne her, og der kan saa-
ledes aldrig blive Tab for Handelen ved Prilsforheielseit.
2) Den anden Omstændighed, der hidtil har forhindret Grott-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
