Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Om Gunbjørns Skjær. Samling og Undersøgelse af gamle og nyere Efterretninger om disse i Nærheden af Grønlands Kyster beliggende Øer, som opdagedes sidst i det 9de eller først i det 10de Aarhundrede, samt om de saakaldte Krosseyjar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102 OM GUNBJØRNS SKJÆR.
af Brug. Det er overhoved sandsynligst, at Naddodd har
fundet Benævnelsen af en Holm upassende for en saa stor 0,
cg derfor forandret samme ved at tillægge den Navn afLand.
Saaledes haabe vi at have fuldkommen beviist den hid-
indtil af de nyere Historikere deels fortiede deels aldeles
fordreiede Kjendsgjerning : at en dansk eller i Danmark
bosat Mand ,
Gardar Svafarson ,
var Islands allerførste nor-
diske Opdager, ligesom det og ei er usandsynligt, hvad
Arngrim i Ciymogæa S. 196, gjætter, at hans Son, Uneden
Danske, derved har troet at have arvet et Slags Besiddelses-
ret til det af Faderen fundne Land. Af Arngrim og Finn
Johnsen kaldes Gardar en Svensker (natione SvecusJ Tor-
fæus melder rigtigere at han var af svensk Slægt (genere
Svedico oriundusjj men ingen af dem omtaler hans Eien-
domme i Danmark, eller noget andet, som viser hans
Fodsel eller Ophold der. Selv Schoning siger (Norges
Hist. I, 103) at Gardar var Jodt i Sverrig”; han tillæg-
ger vel rigtig, efter Landnama, at han „eiede Landgods
eller Jorder paa Sjælland” men tillige, paa egen Haand,
at „han havde, som det synes, Bopæl i Norge”, til hvilken
urigtige Gisning vi ovenfor S. 92 have ommeldt Anlednin-
gen. Vistnok havde de Svenske ,
efter de Nyeres Beret-
ninger eller Forklaringer, Anledning til at ansee Gardar for
deres Landsmand. Deres bedste og nyeste Historikere
have ei heller glemt at anfdre dette som en afgjort Sand-
hed. Saaledes f. Ex. «) Hallenberg (7. c. S. 27o), som
udtrykkelig kalder ham „en svensk Man”, skjont han dog
tillige omtaler hans Eiendomme i Danmark. /?) Geijer
(i Svcarikes Hafdar 1 Deel J825 S. 189) nævner derimod
vor Gardar blot „en Svensk” uden at lians danske Jorde-
gods ommeldes. Af Landnamas ældste Texts Ord synes
det dog at indlyse, at Svalar den Svenske menes ved den
Mand, som der (for at forklare Aarsagen til dette Til-
navn) siges at have været fodt i Sverrig, men eiet Jorde-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
