Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Om Gunbjørns Skjær. Samling og Undersøgelse af gamle og nyere Efterretninger om disse i Nærheden af Grønlands Kyster beliggende Øer, som opdagedes sidst i det 9de eller først i det 10de Aarhundrede, samt om de saakaldte Krosseyjar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM GUNBJØRNS SKJÆR. 103
gods i Sjælland, hvilke Sdnnen fdlgelig senere har arvet.
Saaledes er da hans Son Gardar fodt i Danmark paa een af
hans Gaarde der, men var dog, som en Son af den svensk-
fodte Svavar, efter Hauksbogens og de den folgende Af-
skrifters Udtryk ,
af svensk Slægt. Vi maae i alt Fald an-
see Gardar for en Dansk eller Danmarks Indvaaner ,
som
saaledes og har bemandet sit Skib med danske Sofolk, men
at Svavar, hans Fader, var en fodt Svensker, maa anta-
ges for afgjort. Da baade Gardar og Naddodd nævr
nes, som forekommende i Slægtregistre, i den særdeles tro-
værdige Njala, er det mærkeligt ,
at kun den forstnævnte
deri (19 Cap.) betegnes som Islands (fdrste) Opdager ,
men
Naddodd eller Naddad derimod kun somen (bekjendt) Fær-
dboer (i 47de Cap.). Paa selvsamme Maade omtales de og
ved lignende Ledigheder ,
i selve Landnama. De saaledes
her tilveiebragte Oplysninger om dunkle og hidtil ubekjendte,
Danmark tildeels vedkommende Poster af Islands (det gamle
Groni ands Moderlands) Opdagelseshistorie, maae undskylde
denne vor ellers noget vidtloftige Digression fra Hoved-
æmnet. For Fuldstændighedens Skyld bemærke vi endelig,
at Flokes Reise (den tredie) til Island pleier at ansættes til
Aaret 867, men Nordmanden Ingolfs forste Bosættelse i
Landet til 875. Kort efter, melder Bjorn paa Skardsaa i
ovenstaaende Text, opdagede Gunbjorn Gunbjornsskjærcne
samt saae tillige eet af Islands og eet af Gronlands Isbjerge;
dette skulde saaledes være skeet 876 eller 877. HansKilde til
denne Beretning kjende vi ikke mere. See ovenfor S. 87-89.
Hvorledes den Deel af Islands Vesterkant, hvor den af Gun-
bjorn seete Sneefjelds Jdkel ligger, samt hvorfra Gronlands
Opdagelse og Bebyggelse skete, noget senere blev besat
af Nordmændene, komme vi til at fremsætte i en særskilt
Afdeling af det nærværende Bind. I det vi her have om-
handlet Islands fdrste, anden og tredie Opdagelse af Danske
eller Nordmænd, have vi ikke taget Hensyn til Irlænderes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
