Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Om Gunbjørns Skjær. Samling og Undersøgelse af gamle og nyere Efterretninger om disse i Nærheden af Grønlands Kyster beliggende Øer, som opdagedes sidst i det 9de eller først i det 10de Aarhundrede, samt om de saakaldte Krosseyjar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM KORSØERNE. 135
D) BERETNINGER OM DE SAAKALDTE KROSSEYJAR
ELLER KORSØER I NÆRHEDEN AF ØSTGRØNLAND.
Da Korsoerne, Kvosseyjar eller og i Enkelttallet Krosscy,
betragtes i de gamle Kildeskrifter, som lienhorende til Gron-
laiid, ville de Stykker, hvori disse Øer nævnes, blive ind-
rykkede senere i dette Værk ,
paa vedkommende Steder,
I
nemlig i Uddragene af Middelalderens Annaler og i Ivar
Bardsons, kaldet Beres, Beskrivelse over det gamle Gron-
land. Vi bemærke kun her forelobig, at de gamle is-
landske Annaler udtrykkelig sige : at Asmund Kastanraste
i Aaret 1189 kom til Bredefjorden paa Island fra Grøn-
land og Korsoerne (Krosseyjum), selv 14de, paa et Skib,
som næsten var sammenfoiet med Træsdm allene, og til-
deels sammenbundet med Dyre-Sener (eller fine og stærke
Skindremme); efter enkelte Exemplarer skal han og paa
Reisen have anlobet de saakaldte Finboder (Finnstiifiir).
— Mange Islændere, tildeels af anseete Familier, indski-
bede sig, efter Sturlunga, med ham i det næste Aar (1190,
formodentlig til Norge) men Skibet forliste ganske med
dets hele Besætning. — I Ivar Bardsons Grønlands Beskri-
velse omtales derimod (efter de Oversættelser vi nu have)
kun en enkelt 0 af saadant Navn nemlig Korso (Krosscy),
som tilhørende Garde Domkirke, skjdnt den lader til at
have da været for det meste ubeboet, men benyttet til
almindelig Jagt efter hvide Bjorne, med Biskoppens Til-
ladelse. tk
Siden", hedder det endvidere, kk
er der intet osten
længere, det man kan see, uden Is og Snee, baade til Lands
og Vands." Nogle Exemplarer sige at Øen er stor, men
alle ere enige i at kalde den nærmeste, noget længere
mod Vesten, men (som det synes) ved Fastlandet liggende
Havn Fimbuder, vistnok Annalernes o venmeldte Finnbufiir,
\ |
FinstiiSir eller Finboder, saa at de her synes at stemme
overeens med Beskrivelsen og saaledes bekræfte dens op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
