Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Præsten Are Thorgilssøns, kaldet den Lærdes, Beretning om Grønlands Opdagelse og første Beboelse, af hans saakaldte Schedæ
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AF ARE FRODES SCIIEDÆ. 171
beboet Vinland 6
og hvilket Grønlænderne 7
kalde
Skrællinger, havde draget omkring der
8
. Han be-
gyndte at bebygge Landet 14 eller 15 Vintre 0 ’
for-
end Christendommen blev indfort her paa Island10
,
efter hvad der blev fortalt Thorkel Gellerson 11
paa
Grønland, af en Mand som selv havde fulgt Erik
den Rode dertil.
fi
) En l)cel af Nordamerika, hvorom mange Efterretnin-
ger og Oplysninger ville forekomme fornemmelig i Erik den
Rodes og Thorlinn Karlsefnes Sagaer.
7
) Naar Oldskrifter nævne Grdnlændere, mene de der-
ved de islandsk-norske Nybyggere, som stiftede den gamle
Colonie, og deres Efterkommere. Jævnfor næste Anmærkn.
8
) Navnet Skrælingar eller Skvælhig]ar , som det ellers
skrives, betegner smaae, hæslige eller indtorrede Folk. Or-
det skræla betyder nemlig (endnu paa Islandsk) at fortorre,
skrælnaj hentorres, indtorres o. s. v. Hvis de Nordboer, som
faldt paa at give Eskimoerne dette almindelige Navn ,
forst
lærte dem at kjende i Viinland, hvor Solens Varme var
stærkere og langvarigere end i vore nordiske Lande ,
er det
mueligt, at de have faldet paa at mene, at den havde frem-
bragt slige Virkninger paa Indbyggernes Legemer, og til-
lige var Aarsag i deres morke, guulbrune Hudfarve. Det
danske Skrælling eller Skrælning bruges endnu, som be-
kjendt, om smaae og svage Mennesker.
°) Ligesom vore Forfædre, saavel som Angelsaxerne og
liere med Nordboerne beslægtede Folk (samt tildeels endnu
Englænderne) beregnede eller nævnte Nætter isteden for
Hage, saa satte de ogsaa gjerne Vinteren (den store Halv-
aarsnat) isteden for Sommeren, den lyse Aarstid, som i Po-
laregnene bliver til en uafbrudt Dag.
1
") Dette skete i Aaret efter, Christi Fodsel 1000, efter
hvad Forfatteren af vor Tcxt allerede selv har bemærket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
