Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Erik den Rødes Saga eller Fortællinger om Erik den Røde og om Grønlænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
274 ERIK DEN RØDES SAGA.
indkomne fra Latinen i de nordiske, iinske og slaviske Sprog,
vilde det være høist besynderligt, om de stedse for havde
.
manglet Udtryk for Korsformer.
53
) Ligesom vi forhen have viist om Ordet SiiSnnaSr m.
11., var ogsaa Benævnelsen Austmd&r (Østmand eller Øst-
lænder) temmelig vaklende og relativ i det gamle Norden.
De Norske kaldte undertiden de Svenske saaledes ,
hvor-
imod Islændere og Grønlændere især gave Nordmændene
det samme Navn. Irlænderne synes at have kaldt baade
Norske og Danske Ostmanner (ligesom de tilsammentagne
i Frankrig nævntes Normanner).
5 4
) Her synes Forfatteren tildeels at tale om Eriks tabte
Saga, som Flatøbogens Afskriver har benyttet.
5 s
) Vel have de hedenske Norboer ei stedse fulgt den
samme Aarsudregning, som i forskj ellige Tider og i forskjel-
lige Lande Jiar været adskillige Forandringer underkastet,
—
men vi vide med historisk Vished, at de hedenske Islændere,
hvis Kalender Grønlænderne maae have fulgt, antoge at
Vinteren ,
efter vor Tidsregning, begyndte den næste Lø-
verdag efter den 20de October (altsaa fra den 21de til den
28de i forskjel lige Aar). See Finn Magnusens Sfedmen
Calcnclarii veterum Gothorum, Danorum aut Scandinavonim,
ex Asia oriuddi, bagved den 3die Tome af den ældre Eddas
store Udgave S. 1118-1 9 samt JLcxicon Mytholog. bor. S. 84(5-4/ .
5 f
’) Ordet lysa betegner i Islandsk deels Lysning, Skin,
Hvidhed ,
deels en vis Fisk af Torskeslægten. Een af De-
lene kan da have givet Anledning til Fjordens Benævnelse.
I alle Tilfælde kommer Ordet lysa af Ijos (ældre Dansk
Ljusj nyere Lys, Norsk Ljos , Ljus ,
Svensk Hus (i Almue-
dialecten IjosJ, Tydsk Lida, Engelsk light , Alemannisk
lukt i ældre Fransk luisj Lettisk luti , Skotsk-Gælisk leos,
glas. Finsk loist o
,
Latin lux
,
hvormed Grækernes qJio’é
uden Tvivl er nærbeslægtet, skjønt det nærmere udtryk-
ker det Oldnordiske og Islandske log, logi. Lue, Flamme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
