- Project Runeberg -  Grönlands historiske mindesmærker / Förste bind /
310

(1838-1845) [MARC] With: Finnur Magnússon, Carl Christian Rafn
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

310 THORFINN KARLSEFKES SAGA.
lians Bovn, især Leif (der lier betragtes som Amerikas
allerforste Opdager) og hans Broder Thorstein, dennes
Ægteskab med Gudrid o.s.v. (4de og 5te Gap.). 3) Thor-
finn Karlsefnes Herkomst og Opkomst, hans Reise til Gron-
land og Bryllup med Gudrid, samt deres Tog til Amerika,
Reiser og Ophold der m. m., forhen sandsynligviis inddeelt
i flere Sange (6 til 13 Cap.) 4) Bjarne Grimolfsons Ende-
ligt og Selvopofrelse paa Hjemreisen fra Amerika ,
formo-
dentlig efter en særskilt Folkesang (]4de Cap.). For Sa-
gaens 15de og sidste Capitel ligger vistnok ingen poetisk
Original til Grund, da det har .en lignende Beskaffenhed,
som den ovcnommeldte Slutning af Erik Rodes Saga.
Med Hensyn til disse Efterretningers særegne Beskaf-
fenhed haabe vi det ikke vil være vore Læsere ukjært, at
vi her meddele en den oplysende, saavidt mueligt, kortfor-
fattet Udsigt over lignende Mindesmærker blandt de gothisk-
gcrmaniske Folkeslag overhoved, for saa vidt som deres æld-
ste, skjont mestendeels mythiske, Historie er bleven affattet
i Kvad eller Digte, som siden tildeels cre bievne forvandlede
til prosaiske Omskrivninger. Da vi allerede i den Henseende
have omtalt Saxos Danske Historie, og fremdeles ville finde
Ledighed til at bemærke mere om den, begynde vi her
med de sydlige Gother, der uden al Tvivl vare nær be-
slægtede med de nordiske, eftersom vi finde at saavel
visse sarmatiske og tydske ,
som svenske ,
danske og nor-
ske Folkestammer have i Oldtiden fort Navn af Gofyjt’S,
Gotarj Gotnarj Gautar, Jotar (Grækers og Latiners Getccj
Gothonesj Gotliij Gythoncs o. s. v.) som have talt det sam-
me eller og et i mange Henseender meget lignende Tunge-
maal ,
hvorover udforlige Undersogelser findes i mange
ældre og nyere Værker. Sydgotlien Jornåndes skrev over
deres Historie, i Aaret 552 ,
sit Værk de rebus Gcticis. I
dets 4de Capitel taler han om Gothernes ældste Folke-
vandringer, som fortalte i deres gamle og dog almindelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Apr 15 19:49:48 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gronland/1/0330.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free