Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORFINN KARLSEFNES SAGA. 311
Folkesange paa en næsten historisk Maade (qucm admodum ui
priscis eorurn carminibusj pcne historico ritUj m comrnunc vc-
coliturj. Jornandes’s Værk bestaaer for en stor Deel al
en prosaisk Omskrivning af saadanne Digte ,
dog nærmest
uddraget af Ablavius og Cassiodors ældre historiske Bear-
bejdelser, som umiddelbart grundedes paa dem. Deraf bli-
ver det især mærkeligt for os ,
at Gotliekongen Ermanariks
(hos os Eormunriks eller Jorrnunrcfo) Begivenheder fortalte al
Jornandes (i 24de Cap.) allerede i Nordens hedenske Tider
ere ,
uden Tvivl fra deres sydgotliiske Kilder, bievne for-
plantede hertil, og bevares endnu tildeels i vort gamle
Sprog og forskjellige af den ældre Eddas Sange, samt, (vel
at mærke), i prosaiske Paraphraser af saadanne i Volsunga-
Saga, hvorhos tillige Saxo har bearbeidet dem paa sidst-
meldte Maade i sin paa Latin skrevne Danske Historie ,
i
det han dog her flytter Scenen for hine Begivenheder til Dan-
mark. Mange angelsaxiske Digte kjende derimod Ermanrik
som Gothernes mægtige men grusomme Hersker. De æld-
gamle Edda-Kvad om Atle eller Attila ,
Hunnernes Konge
og Gothernes Fjende, ere vel komne til os paa en lignende
Maade, og deres samt andre tabtes prosaiske Omskrivnin-
ger haves endnu paa Islandsk i adskillige Sagaer. Jeg,
Finn Magnusen, har i een endnu ikke udgivet latinsk Af-
handling sogt at vise,atSydgotherne benyttede sig af allite-
rerede eller med Bogstavriim forsynede Taleyers, $om svarede
ganske til vore nordiske 1
. Af alle bekjendte Versarter ere
*) Deri er ogsaa Taleversenes hoie Ælde udviklet, ved at vise
deres Overeensstemmelse paa forskjellige Maader med Grækeres
og Latiners Iiexametre, katalektiske Pentamctre og Trimetre,
saavel som og de adoniskc, anakreontiske og sapphiske Versarter,
samt endelig med forskjellige Brudstykker af Ennius, der endog
bære Spor af Alliteration. I andre Henseender svarer det old-
nordiske Fornyr&alag, og dog endmere det ligesaa ,
eller næsten
ligesaa, gamle Drottkvæcfi til Romernes allerældste Versart, som,
formodentlig af dens hoie Ælde ,
kaldes den saturninske. Tale-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
