Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312 thoufinn KARLSEFNES saga.
disse liden Tvivl mest skikkede til historisk Fremstilling
eller Sagns Opbevarelse paa den for Hukommelsen letteste
Maade ,
hvortil og muelig Jornandes har sigtet ved sine
ovenmeldle Udtryk (pene historko ritu).
At vore Naboer, Tydskerne, som allerede ved vor Tids-
regnings Begyndelse efter Tacitus s Vidnesbyrd gjorde me-
get af gamle Sange som deres eneste Historie og Annaler 1
,
i Middelalderens Tider have benyttet sig af hine allitererede
1 alevers, og deri opbevaret ikke allene mythiske og histo-
riske Fortællinger m.m., men og tildeels deres Love 2
,
Ved-
tægter og Sædelære have Jacob og Wilhelm Grimm forst
opdaget og tilstrækkelig godtgjort i forskjellige Skrifter.
Hvorledes ellers de ældste tydske Sagn og Digtninger (især
de om Nibelungerne eller Niflungerne) paa mangfoldige
Maader svare til eller ere forbundne med vore egne old-
nordiske, som tildeels (efter egen Angivelse) bestaae i me-
get vidtløftige Prosa -Omskrivninger af Original- Digtene,
have saavel hine lærde Brodre som vor P. E. Muller i deres
versene svare endvidere til forskjellige indiske og persiske Verse-
maal, saa at de synes at være en fælles Arvedeel for vor hele Men-
neskestamme. Finnerne bruge dem endnu, meget regelrette, med
Alliteration , ganske efter oldnordiske Regler. Rimbogstaverne
lorekomme og i de ældste vælske og irske Digte, men Versemaa-
let i de skotske o. s. v. Jvf. Rasks Angelsaxiskc Sproglære S. 123
o. f«, Engl. Udg. S. 154 o. f., hvor Rasks uTalcvcrs” oversættes ved
the narrati ve verse, som paa en træffende Maade svare til de
Gamles soguljo&, jvf. Northameric, ReviswXXXIII (1830) 340 o. f.
’) Carmina antiqua, quod unum apud illos memoriæ et anna-
lium genus est. Taciti German. Cap. 2.
~) I vore nordiske Landes egne ældste Love findes hyppige
Spor til Alliteration , som synes at vise, at de i de ældste Tider
have været affattede i saadanne Vers. En Levning deraf læses
endog nu (fra Valdemar 2 Jydske Lov) som Indskrift over Ilo ved-
Ingangen til Kjdhenhavns Raad- og Domhuus: (t Med Lov skal
man Land bygge” (paa Island henved Aar 1000, efter Njdla.: me&
logum skal land byggja)*
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
