Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320 TIIORFINN KARLSEFNES SAGA.
til sit Yærhs Udarbeidelse, men dets Plan tillod ham hun
yderst sjelden at omshrive eller folge dem noiagtig, med
mindre det stundum er sheet ved Slægtregistrené ,
som
sandsynligviis tit ere bievne indhlædte i slige Mindevers.
Snorres Fortale til Heimshringla underretter os og om,
at Are virkelig har lært mangent (gammelt) fortællende
Kvad, marga fræSi l
, især af Hall Thorarensdn og af
Thurid, Snorre Godes Datter. Saadanne historiske Tale-
vers kaldes dog sammesteds end tydeligere soguIjoS 2
næ-
sten ganske svarende til Rasks nyere Benævnelse, thi
Snorre Sturlesdn siger udtrykkelig deri’, at han for en
stor Deel har skrevet sit Værk efter gamle Kvad og
Fortællingsvers ,
som Folk have havt sig til Tidsfordriv 3
.
Til Exempel paa saadanne nævner han kun to af de
vigtigste historiske Digte, forfattede af berdmte Skalde,
(Thjodolf og Eyvind) af hvilke han og har indfort meget
i sit Værk, som Hoved -Beviissteder. Oldtidskvadene,
naar de ei vare forvanskede eller urigtig foredragne, an-
J
)
Kvadene om Sigurd Fafnersbane kaldes i den ældre Edda
(Kjobenhavns Udgave II, 122) fornfrætii d. e. Oldtids-Digte; i
Vegtamskvlda 1,240 kaldes Tryllesange frætii, Jvf, ovenfor S.
301, hvor det er bemærket at et saadantKvad om Kæmpen Grot-
ters Tildragelser kaldes Grettis-frædi.
’
I Vigaglums-Saga 24de
Cap. kaldes ogsaa denne Helts Viser om hans egne Bedrifter, fo- •
redragne af andre, uden videre fræcfi. Jvfr. Visen i Hkr. III
272, Fornmanna-Sogur VII, 155* Senere synes Ordet at have
faaet Betydning afLærdom, Kundskab, videnskabelig Lære, lige-
som man endnu bestandig bruger det i Islandsk (dog mest som neu- y
irum p/wr.istedenfor detgamleSprogssom oftest brugtefæm. sing.J
•
-) Dertil svarer det endnu brugelige gamle Ord soguskåld for
cn Sagas Forfatter.
3) Jvf. Fortalen til Olaf den Helliges store Saga, som i meget
stemmer overeens med den nu omhandlede. Der hedder det
endvidere: UBC Ord, som staae^ i Kvadene, ere de selvsamme,
somderstode fra fdrst af, naar de kvædes ret, skjdnt den ene har
siden lært dem af den anden, og deri lader sig intet forandre’’ o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
