Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORFINN KARLSEFNES SAGA. 351
fader. Da Thorfinn ikke horte til Islands Landnamsmænd,
omtales lian kun leilighedsviis i Landnama. Dog bemær-
kes der, sandsynligvis af Are selv, i 2 Parts 17de Cap., at
han havde været gift med Gudrid, Enke efter Thorstein,
Erik den Rodes Son; den sammesteds staaende Bemærk-
ning om den nysnævnte Biskop Thorlaks Herkomst fra ham
er vel fra samme Haand, men Styrmer Frode har da sildi-
gere tillagt Biskopperne Bjdrn og Brand. I 3die Parts
10de Capitel forekommer han og som Opdager af tk
Viin-
land det gode,”, i et Slægtregister, som dog rimeligvis er
tilfdiet afLaugmand Hauk Erlendson ,
den sidste af hans
dernævnte Efterkommere. Af nyere Forfattere er han
især bleven omhandlet efter nærværende Saga af Bjdrn
Johnsen, i lians titommeldte hidindtil uudgivne Skrift, og
af .Torfæus i Vinlandia S. 18 o. f. ,
men den sidstnævnte
har blot ost sine Efterretninger, som og kun meddeles ud-
togsviis og ufuldstændig, af Flatdbogen og Bjdrn Johnsens
ovenomhandiede, ei stedse paalidelige og end mindre fuld-
stændige Afskrift af den nu forst efter Kildeskrifterne ud-
givne Saga, hvis Indhold Torfæus desuden sees ei at have
kunnet ret skjclne fra Afskriverens egne indskudte Tillæg.
Schoning har, i sin Norske Historie, skjont han i en An-
mærkning III, 418 nævner denne Saga ,
ikke faaet Ledig-
hed til at udvikle vor Thorfinns Tildragelser og Opdagel-
ser, fordi hans Værk allerede ophorer medAaret995. Hans
Efterfølgere iagttage og enten ganske den samme Taushed
eller fdige Tillægget til Heimskringla og Torfæus i hans
nævner ikke engang vor Thorfinn,
men beretter derimod som upaatvivleligt, „at’Leif Erilison
havde, længe for Aaret 1000, opdaget Helluland, Markland
og Yiinland i Nordamerika og at disse Lande indtil 1056
beholdt lutter hedensk-norske Colonister 1 .” Veddet sidste
’) Geldiardi: Norges Historie, af Forfatteren ’omarheidet og
forbedret, oversat ved J.E. ITeilmann , 1777,
I, 83- I Indled-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
