Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORFINN KARLSEFNES SAGA. 465
surre, hvine eller frembringe underlige Lyd. Vist er det
at denne Art af Trolddom tit blev foretaget med Ildens
lljelp, og at den undertiden udfordrede skjon og vel-
klingende Sang, som her sees at have været Tilfældet.
Vi henvise herom til den ældre Eddas store Udgave II,
776-77 og de der paaberaabte Skrifter (jvf. sst. I, 653,
III, 245), men bemærke kun at det bliver meget sand-
synligt at Ordet, enten ved gothiske og finske Folkeslag,
er hidbragt fra de fjerne Østerlande, da seid i Persisk be-
tyder baade Jagt og Trolddom, som og forekomme for-
enede i Eddadigtene, beslægtet med Pehlyi—Dialectens
siadu Trolddom, sjaduh Troldmand, Arabisk sechær, Old-
nordisk seiSkarl, seidmadr. Hos Finlapperne kaldtes den
hellige Steen ved Offerstedets Arne ligefrem sæit , hvil-
ket Ord og undertiden anvendes paa deres Offringer og
Trolddom overhoved; det er sandsynligt at det især var
deres Art af seid
,
som Harald Haarfager strængeligen
forfulgte i de norske Nordlande.
57
) Dette Ord maa betragtes efter Hoved-Recensioner-
nes tvende forskjellige Skrivemaader : a) Vardlokkr
>
som kan
betegne, Beskjermernes (Skytsaandernes) Indbydelse eller
Paakaldelse af vordr Vogter, Beskytter eller varda vogte,
samt lokka lokke, indbyde; b) Vardlokur j som nærmest
vilde betegne: beskjermende eller beskyttende Hegn; en
Vagt- eller Kredssang d. e. en Sang, som meentes at have
en beskjermende Virkning. Man kan ogsaa tænke sig,
hvilket Dr. Brynjulfsen ligeledes har gjættet, at Vurd-
l°h’ (ligesom Sigvardr bliver til Sigurdrj er det samme
som det Vrdarlokurj der i Groas Sang, et Digt i den æl-
dre Edda, betegner Urdas, den forste Nornes eller Skjæb-
negudindes, beskjermende Hegn eller Kreds; see dens
store Udgave II, 543, 846, 969, III, 768, hvor netop vort
Vardlokur omhandles; jvf. den danske Oversættelse III,
GriinJaluls historiske Mindesmærker. J Bind. (30)
1
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
