Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
466 THORFINN KARLSEFNES SAGA.
180, IV, 288. Dette Slags Tryllesange menes formodent-
lig ved folgcnde Lovsted i Graagaas ,
den islandske Fri-
stats ældste Lov, i dens for sig selv ved Thorkelin ud-
givne Kirkeret (Jus. eccl. vetiis) 16 Cap. S. 76: uDe bor
straffes med Forviisning, som udove Trolddom eller Hexe-
riej som fare med Trvllesange, gcildra, synge dem eller lade
dem synge for sig eller sit Kvæg.” Eller efter en anden
Oversættelsesmaade: kk
til Lykke for sig eller sit Gods.”
58
) Scifihjallr j Trylleforlioining eller Trolddomsbuur,
kaldtes et Stillads ,
hvorpaa Tryllekunstnerne ,
ved deres
Kogleriers Uddvelse, pleiede at sidde. Ordet hjallr fore-
kommer i nogle Afskrifter af Olaf den Helliges Sagas
107de Capitel for en Forhdining, hvorpaa Thors Billede
blev sat i Norge. I Rolf Krakes Saga (Fornaldar- S. I,
10-11, Dansk Overs. S. 1 0-12) og Laxdæla 35 Capitel S. 142
omtales og disse Trylle-Stelladser. Undertiden siges Mand
og Kone at have siddet paa Forhdiningen og sunget Trylle-
k vad sammen. Ordet bruges endnu paa Island for Tdrrehuse
med Sprinkelværk ,
og ligeledes af den danske og norske
Almue, som Hjalde, Hjældj Hjal for et Stellads i Almin-
deliglied, Indretninger til Fisketorring m.m. Blandt de
svenske Dalekarler bruges det endnu som hjalla.
-
119
)
Disse Udtryk, som muelig her kunne være noget
overdrevne i det gamle Kvads prosaiske Omarbeidelse,
hvilket og den her meget kortere Recension B synes at
antyde, har man paa Island, efter at man vidste at anseete
Biskopper nedstammede fra Gudrid, hentydet paa dem.
60
) Den Roes, som her og næsten allevegne i denne
Fortælling gives den hedenske Spaak vinde, synes at vise,
at den li ertilhorende Overtro ikke var forsvundet paa den
Tid og det Sted, hvor den forst, som vi mene, blev bragt i
Talevers eller overhoved foredraget med saadanne Ud-
tryk, hvori den her gjengives. Vi mene da at Kvadet,
der muelig forst indbefattede dette kele Capitels Indhold,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
