Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Uddrag af Eyrbyggja om Grønlændernes islandske Hjemstavns første Beboelse og Tildragelser, samt Grønlands ældste Nybyggeres Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 UDDRAG AF EYRBYGGJA.
liar den Præstegaard, hvorved Islands Althing (eller alminde-
lige Thing) holdtes, lige til Aaret 1800. Af desamme Aarsa-
ger finder man og endnu Steder af lignende Navne i Norge,
Sverrig, Skotland, paa den engelske 0 Man o. fl. St. Dog
have disse noget forandret Benævnelsernes Form, i For-
hold til de herskende Dialekter, f. Ex. det Sted paa Nord-
more, som i den ældste os bekjendte Tid kaldtes pingvellir
nævnes i Diplomer fra det 14de qg 15de Aarh. Thingvalle og
i andre fra det 17de (ligesom endnu) Thingvold; samme
Ord er i det Svenske forandret til Tingwall
,
i Skotsk til
Dingwallj Tyngwale (1389) nu Timvaldj paa Shetland Ting-
wall,
med en Plads, som endnu kaldes Lawtaing d. e. Laug-
thinget, paa Man Tynwald, hvor et herligt Lovbjerg end-
nu sees. Eyrbyggjas Troværdighed bekræftes ellers paa
det fuldstændigste af andre gamle og paalidelige Skrifter,
dog især af Landnama. Vi maae noies med at henvise til
dennes 1ste Parts 9de og 10de Gap., 2 P. S, 9, 10, 11,
12, 13, 14, 15, 18, 19 og 23de Gap., (jvf. ovenfor S. 62).
Ellers vil adskilligt hertil horende forekomme paa sine Ste-
der i vore folgende Anmærkninger. Vi foranlediges til
her at meddele den i historisk Henseende vigtigste og over-
hoved intercssanteste Halvdeel af den mærkværdige Eyr-
byggja, og det glæder os at den vistnok ikke ringe Umage,
som vi have anvendt paa Ilaandskrifternes kritiske Under-
sogelse og Benyttelse, for saavidt de ikke for vare foretag-
ne, er bleven beldnnet med et rigt Udbytte af nye, oply-
sende og berigtigende Læsemaader, som vi ei kunne und-
lade at meddele vore Læsere. De nytilkomne ville for det
meste kjendes af Bogstaverne A, B, C, Z>, E
,
F, G, 7?
a, samt tildeels W, som efter det ovenanforte betegne
de afos gjennemgaaede Haaiulskrifter, der aldeles ikke vare
bievne brugte ved den trykte Udgave. De Læsemaader
derimod, som alt i den vare samlede, betegnes, som oven-
meldt, (for det meste) red Bogstaverne Tr. eller ved de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
