Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Uddrag af Eyrbyggja om Grønlændernes islandske Hjemstavns første Beboelse og Tildragelser, samt Grønlands ældste Nybyggeres Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF EYRBYGGJA. 527
Nordens gamle Historie om Svenske og Nordmænd ,
lige-
som og Islands Sagaers (tildeels lier indforte) Beretninger
vise det samme. Ligesom Tacitus beretter om de gamle
Tydske, at ingen af Samfundet, i Fredstider, kunde bindes
eller slaaes, vel ogs^a henrettes ,
uden efter Præstens paa
Guddommens Vegne givne Befaling, saa har den samme
Rets-Grundsætning uden Tvivl gjeldt i det hedenske Nor-
den. Vi see af Sagaernes Beretninger, a* i Hedenold vare
Thingstederne tillige Offersteder, samt kaldtes ellers i hele
Norden Ve eller Helligdomme, ligesom Gudstjeneste og
Rettergang her vare meget ndie forenede og forvaltedes af
Personer, der paa een Gang vare Fyrster og Ypperstepræ-
•
ster eller Hovdinge og Offerpræster. Selv de sorgelige
Handlinger, som vi kalde Forbryderes Henrettelser, betrag-
tedes af vore hedenske Stamfædre som religiose ,
nemlig
som Off ringer til Guderne; vi nævne og undertiden deres
ulykkelige Gjenstande Retfærdighedens eller Statens Offre,
men selve Handlingen er nu kun religios ,
for saavidt en
Præst ledsager Synderen, for at forberede ham til Doden
og overgive hans Aand til den Hdiestes Forbarmelse. At
de nordiske Hedningers Menneskeoffre almindeligst vare af
den hei meldte Beskaffenhed, indsees tydeligst af Gissurs
oglljaltes Tale i Kristni-Sagas llteCapitel, hvorved de for-
beredte Christendommens Indførelse paa Island. De sige
nemlig deri: at „Hedningerne pleiede at offre de vær-
ste Mennesker,” hvorimod de ikke nævne noget om Uskyl-
diges Offringer, som, naar de hemmelig skete, uden Tvivl
ere bievne, ligesom blandt andre hedenske Folk, selv Græ-
ker og Romere i deres mest dannede Forfatning, frem-
bragte af vildledet Fanatisme.
Endelig bemærke vi, at Stedet, hvor Thorsnæs Tliing
holdtes, er af den Aarsag, ligesom den tæt derved liggende
Bondegaard, bleven kaldet pingvellir (i dansk Form Thing-
vallc d. e. Thingets Sletter eller Mark). Det selvsamme Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
