Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Uddrag af Eyrbyggja om Grønlændernes islandske Hjemstavns første Beboelse og Tildragelser, samt Grønlands ældste Nybyggeres Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
586 UDDRAG AF EYRBYGGJA.
om Iledenoldshoie og Steensætninger i det Skandin. Lit.
Seis li. Skr. for 1809 (5te Aargang).
48
)
Opbyggeren af denne Gaard ved det hellige Bjerg,
Thorstein, tillagde den vist og en særdeles Hellighed. Ef-
ter Varianterne blev ogsaa der et stort Tempel eller Gude-
huus, hof, opfort (saa at enten Templet fra Hofstade er ble-
vet forflyttet dertil ,
eller dette har tjent til Brug for Go-
den og hans egne Gjæster). Hans Sdnnesdn Snorre Gode,
som ellers ikke viste sig utilboielig til Christendommens An-
tagelse, havde dog en stor Ærbddighed for Bjerget Ilelga-
fell, og begav sig, efter hans Forfædres Skik, stedsederhen,
naar vigtige Sager skulde overlægges, eller saadanne Beslut-
ninger tages. De have altsaa meent, at de der begavedes
med guddommelige Indskydelser. Strax ved Christendom-
mens lovbefalede Indførelse lod Snorre een af Islands æld-
ste Kirker opfore paa Hplgafell. Thorkel Eiolfson fandt
den for indskrænket, og vilde i dens Sted opfore en anden
af uhyre Størrelse, men han satte Livet til paa Bredcfjor-
den ved Bygningsmaterialernes Flytning fra Skibet. Den
berømte Gudrun Osvifursdatter (om hvis mærkelige Lev-
net Laxdæla handler) sogte ,
paa Helgafel ls Gaard, som tre
Mænds Enke ,
at lyse ved en Hellighed, som stod i en syn-
derlig Modsætning til hendes Færd i de yngre Aar. Ende-
lig vandt Stedet en fornyet religiøs Anseelse ved et Munke-
klosters Forflyttelse hertil fra FJato (Flatey’) paa Brcde-
fjorden (hvor det kun havde staaet i 12 Aar) i Aaret 1184.
Det blev meget rigt, og dets Munke synes at have havt
Sands for Literatur og videnskabelige Beskjeftigelser, men
ved Reformationen blev Klosteret ilde medtaget og ophæ-
vet (1543), dets herlige Haandshrifter adsplittede eller øde-
lagte, men dets betydelige Jordegodser inddragne og er-
klærede for Kongelig Eiendom, samt overladte til en Bon-
s
des, Dadc Gudmundsens ,
Forvaltning. Den sidstnævntes
Fjende, Holums Stifts og det hele Islands sidste kathol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
