Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Uddrag af Eyrbyggja om Grønlændernes islandske Hjemstavns første Beboelse og Tildragelser, samt Grønlands ældste Nybyggeres Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF EYHBYGGJA. 587
ske Biskop, Jon Arccen, som til sin Religions Forsvar gjorde
et formeligt Opror mod den Kongelige Regjering, be-
mægtigede sig vel 1549 Gaarden Helgafeil, og oprettede
der igjen Klosteret, samt gjenindsatte Abbed og Munke;
dog blev denne Restauration af kort Varighed, thi i Ef-
teraaret 1550 blev Bishoppen med hans to Sdnner (Laug-
manden Are og Provsten Bjdrn) tagne til Fange af Dade
Gudmundsen efter en for dem uheldig Træfning paa Sdi-
dafell, hvorfra de bleve forte til Skalhol t, og der offent-
lig halshuggede. Det til Helgafells Kloster forhen lig-
gende Jordegods administreres endnu for Kongelig Reg-
ning, under Navn af Arnestappens Ombud, (Isl. Arnar-
stapa umlfoSj ligesom saadanne Krongodser endnu paa llet-
land kaldes Umboth-LanclJ. Noget deraf, skjont i Først-
ningen kun meget lidet, var dog strax blevet henlagt til
Helgafells Præstekald, som endnu ansees for at være eet
af de bedste i Island. Vi vilde ikke her have meddelt
Helgafells Historie saa udforlig, hvis der ikke havdes den
storste Sandsynlighed for : at den lidist mærkelige Eyr-
bpggja er bleven der fort i Pennen, og at vi skylde Hel-
gafells Munke de Membran -Fragmenter, som vi nu be-
nytte til dens vigtigste Parters Udgivelse. Det er end-
videre sandsynligt, at ligesom Indbyggerne af den Egn,
hvorfra Erik Rode var uddraget til Grønlands Opsdgelse,
og saavel han som mange andre (hvis Levnet vi tildeels i
nærværende Værk kunne meddele) end senere til dets Be-
boelse, maatte have størst Interesse for Beretningerne om
den nye Colonies Beskaffenhed og Skjæbne, — saa maatte
ogsaa denne Tilbdielighcd gaae over til de i Thorsnæs
Thinglaug værende Geistlige, som i Islands ældre christne
Tider heldigviis gave sig af med at optegne Landets Hi-
storie og dets mærkværdigste Mænds Bedrifter. Helga-
fells Kloster har sikherlig havt sin Andeel i denne lite-
rære Fortjeneste, skjont den nu ikke er fuldstændig be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>