Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF tLOAMANNA- SAGA. \ g
derefter, giftede-sig tredie Gang med Helga, en Sdster til
den berdmte Laugmand Skapte Thoroddson, og fra dem
regner en talrig, endnu tildeels i Island og Danmark blom-
strende, Stamme sin Herkomst. Han ddde 85 Aar gammel.
Om denne Sagas Affatningstid haves disse Meninger af
grundige Lærde, nemlig: A) B. Thorlacius (/. c. S. 203) :
t
Landnama an fores kun paa et Sted udtrykkelig, nemlig i
Enden af 3die Cap. Men ved at sammenligne f. Ex. det
5te, 8de, Ode Capitel og liere Steder med Landnamas 5te Bog
8de, Ode og 10de Stykke vil man finde en næsten ordret
Overensstemmelse. At een af Forfatterne bar havt den an-
den for Oie og troligen fulgt ham, er aabenbart; men da
Landnama er samlet til saa forkjellige Tider, og Værkets
sidste Bearbeider Hauk Erlendsdn ddde fdrst 1334, saa er
det ei urimeligt, at den Landnama, som i Floamannasa-
gas 3die Caj). citeres, er een af dens ældste, maaskee endog
Are Frodes eller Kolskeggs Recensioner; og Landnamas se-
nere Fortsættere, Styrmer, Sturla eller Haul; kunde da
gjerne have indfort benævnte og andre Stykker af vor Sa-
ga” o. s. v. tk
Sagaen er altsaa uden Tvivl forfattet noget
hen i det 13de eller senest i Begyndelsen af det 14de Secu-
lum, og kunde altsaa gjerne være benyttet til Landnamas
Fuldbyrdelse, men hvilken af disse Meninger man end anta-
ger, bevises ved hver af dem vor Histories Paalidelighcd.”
B) P. E. Muller mener (i Sagabibliotheket) at Stykket om
Thorgilses Forfædre neppe kan være skrevet tidligere end
efter Midten af det 13de Aarhundrede, samt har erholdt sin
nærværende Form i Begyndelsen af det 14de Aarhundrede.
Efter en foretagen Jevnfotælse af Landnamas nu tilværende
ældste Bearbeidelse,med Sagaens forsltjellige Recensioner,ha-
ve vi fundet at de, og især de ældste og bedste af disse, kun
have optaget noget af dens, men ikke noget af Hoksbogcn
eller de dvrige nyere Omarbeidelser af Landnama. Saga-
ens fdrste Grundlæg kunne altsaa gjerne være bievne op-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
