Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1
34 UDDRAG AF FLOAMANNA-SAGA.
hundrede, og levende der lmmnterligen i liere Vintre, hunde
have iivdbildt sig at see Gjengangere og hore Varsler. Dog
maa man paa den anden Side tilstaae, at det Overnaturlige
i denne Saga, uagtet det har en Sandfærdiglied i Fremstil-
lingen, der viser, at Forfatteren selv har troet det, og der-
ved adskiller sig fra lignende Optrin i de blotte Æventyr,
dog er hyppigere og griber mere ind i Begivenhederne end
ellers pleier at Tære Tilfældet i de reenhistoriske Sagaer l
.
De mange af Thor tilsendte Fristelser synes og at robe en
senere Tidsalder, i det mindste findes intet lignende i nogen
gammel Saga 2
. Thorgilses Kamp paa Syderoerne har alt
*) B. Thorlacius synes at have været heiom af en anden Me-
ning (1. c. S. 205): „Vidunderlige Begivenheder eré vel ikke
ganske forhigaaedej men deels anfores de langt sparsommere
end i de andre Sagaer, deels er ogsaa her Tildragelsernes psycho-
logiske Sammenhæng Borgen for Fortællerens Paaiidelighed, —
I denne Saga er meget maaskee en ved Tildragelsernes Fdige op-
rdrt Indbildningskrafts, men intet en bedragerisk Opdigtelsessygcs
Foster’* o. s. v.
2
) Heri ere vi ikke enige med den hdilærde Forfatter, men
finde derimod med B. Thorlacius (S. 207) a t Kampen i Thorgil-
ses Sjæl, under en overhængende Livsfare, mellem Thors Reli-
gion og Christendommcn, er meget interessant. Vel at mærke
skete Thors heromtalte Aabcnharelser næsten stedse i Drdmme.
At vore hedenske Forfædre, ved Overgangen til Christendommcn,
tit frygtede for de af dem forladle hedenske Afgnders Vrede, be-
vidnes noksom af meget, troværdige Sagaer. Det var netop vor
Helts Svigerfader og Nabo, Thorodd Gode, hvis Gaard true-
des ved en i Olves opkommen Jordbrand, paa den Tid da Gissur
og II jaile forst forkyndte offentlig Christendommcn paa Islands
Althing, og Hedningerne i den Anledning bemærkede : al det var
ei at undres over at Guderne vredtes over slige Taler. Kun
Snorre Godes Aandsnærværelse og træffende Modbemærkning :
at Guderne intet sligt havde havt at vredes over, da den Grund,
hvorpaa Forsamlingen holdtes, længe for Landets Beboelse kom
i Brand ,
standsede denne vægtige Indvendings Indflydelse paa
den store Hob. (Kristnisagas ilte Cap*)* Have vi Ret i at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
