Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF FLOAMANNA-SAGA, 35
for megen Lighed med saadanne Optrin i de fabelagtige
Sagaer, ligesom og Jarnhauses Navn i slige Fortællinger
ofte forekommer 1
. Ogsaa Maaden, hvorpaa Thorgils i
Norge sloges med en Viking i et Kar, hvilken Kamp kun
paa dette Sted nævnes som nordisk, forekommer mistænke-
lig
2
. .
Men om end Thorgilses Bedrifter i Udlandet ere
bievne udsmykkede, ere hans Stridigheder hjemme desto
simplere og troværdigere." I denne sidste Bemærkning, og
altsaa i Hovedsagen, ere vi fuldkommen enige, samt mene,
at Aarsagen dertil ligger deri, at Sagaen egentlig er sam-
mensat deels af forskjellige Traditioner eller Folkesagn og
deels tillige af historiske Sagnkvad (soguljoS) eller Folke-
sange af denne Art, som dog vare af ulige Gehalt, skjont
vi formode, at Gronlandsreisen, der tildrog sig en almin-
delig Interesse i Island, endog forend den foretoges, tidlig
har været Gjenstand for en saadan Bearbeidelse, hvorved
Efterretninger om dens Gang i det Hele og dens vigtigste
Begivenheder, saa ndie ere bievne opbevarede for os. Der-
imod kunne Beretningerne om Thorgilses Kamp med de for-
meentlige Gjengangere i Norge og flere slige være opteg-
nede efter nyere Folkesange, i hvilke Indholdet er blevet
mene, at den hellige Biskop Thorlak forst har nedskrevet denne
Saga, finde vi tilstrækkelig Grund dertil, at han med Forkjærlig-
hed har optegnet hine Thors Fristelser (ligesom Munkene Gunlog
og Odd adskilligt lignende om Olaf Tryggveson) som Beviser
paa hans Stamfader Thorgilses Rettroenhed. Maaskec harErich-
sen anet dette Forfatterskab, da han hos Suhm (omOdin, S. 163)
bemærkede: at denne Saga er skreven efter at Biskop Thorlak
den Hellige havde bragt den papistiske Overtro næsten til samme
Hoide, som den hedenske havde naaet.
‘) Vi antage det for sandsynligere at Jarnhauses Navn o. s. v.
cr gaaet over fra nærværende Saga i de fabelagtige, end omvendt.
2
) Herom mere i vor Anmærkning til den omhandlede For-
tælling, i Sagaens 7de Capitcl.
(3 *)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
