Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF FLOAMANNA-SAGA.
gudstemplet). Alle tre Læsemaader omhandles i en særde-
les lærd og grundig Afhandling af Finn Johnsen, der er
indfort blandt de oplysende Anmærkninger til hans Hist.
cccl. Isl.
,
I, 137-142, om det i Islands Sagaer og Love tit
forekommende, men meget dunhleOrd Jjorbaugsgarfifj som
netop lindes her i vqr Text, hvortil hegge de nævnte
Lærde og have lagt Mærke. De antage den anforte Læse-
maade for den rigtige (7 fjdrbaiigsgar’S til hofs); Ejolf
Johnsen ommelder ingen anden (efter Uddraget af hans Af-
handling i Arnesens Islandske Rettergang, S. 631); Finn
Johnsen bemærker dog derved a) at nogle Exemplarer af
Sagaen have Jons, som meget rimelig forkastes, forsaavidt
Talen her er om den hedenske Tid, da Navnet menes ei at
have været brugt i Island (for umueligt antage vi det dog
ikke, af Grunde, som vi snart ville komme til at berore); og
b) at andre Exemplarer have Lous (som oversættes ved pa-
Indeni, Sumpen) hvilket vel var sandsynligere, men atLæse-
maaden hofs maatte dog foretrækkes. — Vi tilstaae, at denne
sidste er os ubekjendt, men det er mueligt, at den har staaet
i den, paa Slutningen nær, tabte Membran, eller dens Af-
skrifter (hvoraf ingen er kommet os for Oine). Angaaende
nærværende Sagasted siger ellers Ejolf Johnsen (rimeligviis
efter John Erichsens Fordanskning) hos Arnesen L c. S. 631.
, fc
FjorhaugsgarSr,
ellers sædvanlig brugt til at betegne Fred-
Idsheden selv, betyder det Grændseskjæl, som der var sat
for denne Fraskillelse, inden for hvilket ingen saadan Skyl-
dig maatte nærme sig, enten til et Tempel eller til en Ret.
At der og virkelig omkring vore Forfædres Afgudstempler
haver været udmærket og fastsat saadan en vis Forgaard
eller Omkreds, det beviser Floamanna-Saga i sit 9de Capitel,
hvor den fortæller, at Almuen om Sommeren samledes til
et Mode, og at dette Mode blev holdt i bemeldte hellige
Omkreds hos Stedets Afgudstempel (menn komu til manna-
GrOnlauds historiske Mindesmærker, ‘2 Himl. f’IO}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
