Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 UDDUAG AF FLOAMANNA-SAGA.
muts i fjorbaugsgarS til hofs). Det sees og af ct andet Sted
i samme Skrift, hvor Thorgils Orrabein, dengang et Barn
paa 5 Aar, samt liere andre Drenge, berettes at have holdt
deres Borneleg inden denne Forgaard (porgils var eitt si/m
mod sveinum i fjorhaugsgardi)
;
et aabenbart Beviis paa at
den stod alle uskyldige Folk, alle nodvendige og sommeligc
Forretninger aaben. At derimod ingen Fredids eller Van-
hellig maatte betræde saadant et Sted sluttes billig af Viga-
glumssaga’o.s. v. John Erichsen billiger denne Forklaring
og vi kunne i Hovedsagen ikke andet end tiltræde hine tre
store Lærdes Mening, idet vi tillige henvise til Sveinbjurn-
sens etymologiske Forklaring i Glossariet til Graagaasen, S.
20. Vi tro ellers at Jjdrhdugr ligefrem (udledt af to be-
kjendte Ord) maa oversættes ved „Livskreds”, ogjjdrbaugs-
garSr ved den Livskredsen indhegnende Gaard, Gjerde eller
Hegn, til hvilket den i ringere Grad Fredlose ikke maatte
forundes Adgang; — dei’imod var den et hjemlet Opholds-
sted for Tingsognets frie og livsglade Indbyggere, som der
tit synes at have moret sig ved forskjeliige Forlystelser,
hvilke Sagaerne melde stundum at luayc fundet Sted ved
Thingene, og hvorfra endog Drenge, efter dennes Vidnes-
byrd, ikke have været udelukte. Ordetfjor betegner og ikke
allene Liv, men ogsaa Livskraft, Fyrighed, munter Rdrelsc
o. s. v. I „Livskredsen" maatte intet Levende ombringes;
hvorimod dette, forsaavidt det borte til Ofiringerne, burde
skee i Domringen ,
som derfor vel fortjente at kaldes „Duds-
hredsen"; jfr. ovenfor, i Uddragene af Eyrbyggja, nærvæ-
rende Værks I, 544, 564, o. il. St. Haldorsen og Rask for-
klare Ordet (i Overensstemmelse med vor Mening) ved
„Gjerde omkring et helligt Sted, til hvilket en Fredids ikke
maatte komme/’ Vi kunne tillægge at gårds her og, i
mange andre Tilfælde (f. Ex. hirhjugardr,
Kirkegaard), ikke
alene betegner Hegngjerdet, men tillige, og ofte helst, den
Plads som indhegnes dermed eller omgives deraf. At fjor~
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
