Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 UDDRAG af FLOAMANNA- SAGA
.
JOde Aar, gik han ud af Drengealderen, og kunde da, paa
en passende Maade, tage en venlig Afsked med deiri. Jlr-
ovenfor Anm. 15-17
20
) Jfr. ovenfor S. 3 o. 11.
21
)
I adskillige Sagaer beskyldes denne Dronning Gun-
hild, kaldet Kongemoder, for et meget vellystigt Levnet,
hvortil hun og sogte at lokke unge smukke Mænd, som op-
holdt sig ved hendes Sonners Hof. Ved deres Afslag viste
hun og oftere en Forbittrelse, der lignede den her beskrevne.
Disse Thorgils’s Tildragelser fortælles i Schdnings N. IL, II,
167-58, efter vor Saga og Torfæus, II. N., II, 276. At
Thorgils kaldes der lt
muelig en Son af Hastein," (eller Hall-
stein) er ellers urigtigt. Schdning udvikler og, af det Fdl-
gende, hans Ophold hos Bjorn til hans Tilbagekomst fra
Toget til Syderfferne, S. 1 58-61.
22
) t
.Saadanne Fortællinger om Gjengangere forekomme
ikke sjelden i ellers troværdige Historier, og bor tilskrives
Tidernes Overtro," T/t. Os forekommer det ikke usandsvn-
ligt at enkelte Rovere have benyttet sig af den da herskende
overtroiske Frygt for Spdgeri, til at spille Gjengangeres
Rolle, ja endog taget deres Tilhold i Gravkamre, som
v
undertiden vare saaledes indrettede, at de vel kunde tjene
til Ophold for slige forvovne Udaadsmænd.
23
) Enten fordi at hun (efter det ovenanforte) havde be-
skjeftiget sig med forbudne Kunster (formeentlig Trolddom)
T* eller og fordi hun, som skindod ,
men anseet for dod,
atter havde begyndt at vise nogle Livstegn.
2 4
) „Maaskee var Konen ikke ret dod, men levet op igjen;
og i saa Fald maa man bekjende at hun havde Overtroen om
Gjengangere at takke for saa grusomt et Endeligt," T/i.
(Jfr. ovenfor I, 234, 275). En saa frygtelig Overtro fore-
kommer maaskee mange ikke meget forunderlig, midt i He-
denskabets Morke, — men det er dog vist (for ei at omtale
Inkvisitionens utallige uskyldige Brandofre) at fuldt saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
