Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
198 UDDRAG AF FLOAMANNA-SAGA.
ved slige Lege, for ildte at opirre Morkets Aander eller de
Underjordiske, som da meentes at drage omkring, især Vin-
tersolhvervsnatten, den egentlige Julenat, som endnu gjerne
indtræffer paa den af os saakaldte Lille-Juleaften, paahvil-
’ lten Overtroen blandt Nordens Almue om Spdgeri, Gjen-
gangere o. s. v. ncppe endnu er aldeles udryddet. At de
hedenske Guder (især Freyr og Thor) samt Landvætterne
(de locale Naturaander) især dyrkedes i Julen, er vist; de
fordum fra Hedendommen omvendte Christne anéaae Af-
guderne forDjævle; de frygtede for deres Vrede, forme-
delst Frafaldet fra deres Dyrkelse, og sdgte da Beskyt-
telse ved cliristelig Andagt ;
deels herfor, og deels for at
man skulde afholde sig fra de ved Julelegene klæbende
hcdensk-overtroiske Skikke, har vel Thorgils forbudet sine
Folk al Deeltagelse i dem med Josteins hedensk sindede
Fdige.
7 J
) Dette saakaldle Skraal var en virkelig Naturbegiven-
hed, som ikke er usædvanlig i Polaregnene, blandt hdie
Klippefjelde og de foranderlige Isbjerge. Thorgils har vel
anseet det for et overnaturligt Varsel for ulykkelige Tildra-
gelser, eller en Trudsel afonde eller opbragte Landvætter.
I al Fald oplyses denne Beretning ypperlig ved Eggert Olaf-
sens Skildring af saadanne Phænomcner i den nordvestlige
Deel af Island, kaldet Hornstrandene, der strækker sig
nærmest hen til Grdnlands ubeboede Ostkyst og ligner den
i meget (jfr. ovenfor I, 190 o. f.) samt tillige om Indbyg-
gernes Overtro derom, endnu midt i det 18de Aarhundrede.
Han kalder dem (i sin Beise gjennem Island I, 391) „under-
ligeLyd i Luften’ og beskriver (1,493) en saadan Naturbegi-
venhed, i Reikefjorden, efter egen Erfaring, at man nemlig
horle kv
en stærk Lyd eller et Skraal i Luften”, hvilket Mæng-
den (der i Egnen) troede at være foraarsaget af ITexeri.
At man fordum i Island, eller Norden overhoved, i Over-
ensstemmelse med nærværende Sagas Vink, har anseet lig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
