Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Uddrag af Floamanna-Saga, indeholdende Thorgils Thordarsöns, kaldet Orrabeinsfostres, Liv og Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF FLOAMANNA-SAGA. 215
lod sig i Kamp med dets Fader, hvem det og lykkedes at
fælde Bjornen.
1 1
3
) Denne Eriks Overtro nedstammede vel nærmest fra
Norge, og ellers fra Finlapperne, der forhen, ligesom mange
andre finske Folk, bare en overtroisk Ærbddighed for Bjor-
nen, samt viste den endog etslags Dyrkelse.
1 1
4
) Del er bekjendt at de gamle Nordboer meget tit
brugte varme Bade; Islænderne benyttede dertil de naturlig
varme Kilder, men hvor de ikke havdes, anlagdes saakaldte
Badehuse eller Badestuer; skjdnt Badningen i Husene for
længst er kommet af Brug i Island, er der dog i enhver
Bondegaards Huse et Værelse, som kaldes Badstuen (bdfi-
stofa).
1 1 s
) Jfr. ovenfor I, 652 o. f., hvor slige Sammenlignin-
ger i det gamle Norden tit gave Anledning til Uenighed og
Trætte.
ll
°) Hertil var uden Tvivl Anledningen taget deraf, at
Thorgils i visse Maader, som ovenmeldt, havde givet sin
spæde Son Die.
1 1
7
)
Hermed maa dog Varianterne 2, S. 137 jævnfores.
1 1
8
) See ovenfor S. 128, Yarianttillæget 4.
1 19
) Boverne havde da forladt deres sædvanlige Opholds-
sted i (eller uden for) Eriksfjorden, og derfra taget til Ve-
sterbvgden.
12
°) Saaledes maa detle Tilnavn her oversættes *
efter
den Persons Adfærd, hvem det blev givet — thi ellers har
det forskjellige andre Betydninger; see f. Ex. Finn Magnu-
sens danske Oversættelse af den ældre Edda, III, 4.
12
1) Formodentlig detKjokken, hvori de omtalte Kokke
ellers pleiede at kaage; maaskee og roge KjSd o. s. v*
122
)
Forandre vi blot „da" til „for" saa lyder Fortællin-
gen om enDrdm, hvilket her bliver det rimeligste. En
halvvaagende kan vistnok og dromme saaledes, at han neppe
veed, enten han vaager eller drommer. En Bugtaler kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
