Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Uddrag af Fostbrædra-Saga angaaende Thorgeir Havarsöns Drab og Thormod Kolbruneskjalds Ophold i Grönland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
252 UDDRAG af fostbrædra-saga.
Nybyggere eller Indbyggere, men snarere affolkede end
befolkede Landet Dog finde vi det passende her at med-
dele vore Læsere et kortfattet Udtog af de tvende her
nævnte islandske Heltes ellers i Sagaen udforlig skildrede
Levnet 1
.
Baade Thorgeir og Thormod vare fddte og opfodte
i Isefjorden paa Islands Yesterland. Begges Fædre vare
Bonder, aldeles ikke beslægtede med hinanden. Berse
(eller Besse) Thormods Fader, var efter Landnamas 2 B.
29 Cap., en Son af Haldor, Son af den Gunnbjdrn som
forst opdagede Gunnbjornsskjærene og tillige var den for-
i
ste Europæer som saae Grdnlands Fastland, og underret-
tede andre derom (seel, 71 o. f.). Dé førstnævnte indgik
allerede i Barndomsalderen, et svorent Broderskab, og lo-
vede liditidelig : at den af dem, som overlevede den anden,
skulde hævne hans Drab. Deres stridbare Sindelag og
idelige Vaabendvelser lode dem allerede da forudsee at den
da for hæderlig og dnskelig anseete Vaabendod vilde blive
deres Skjæbne. I denne Anledning bemærker Sagaens
Forfatter : tk
Endskjdnt Folk paa den Tid kaldtes Christne,
var Christendommen dog meget ung og ufuldkommen, saa
at mange af Hedenskabets Gnister endnu ulmede i manges
Sind og Vaner. — Det var een af Oldtidens Skikke at
tappre Mænd indgik den Pagt mellem sig, at den længst-
*) Uddrag deraf findes a) i Arngrim Johnsens uudgivne Græn-
landia fiteCap, og i Einar Eyjolfscns paa Skalholt trykte islandsk
Oversættelse (det er især forsaavidt urigtigt at de lieelt forskjellige •
Steder Langaues og Longunes paa Gronland antages deri for eet
og det samme), b) Torfæi Ilisioria Norvegica III, 162>I90 o, f.,
og især, med Hensyn til det her beskrevne Gronlandstog, i hans
Grænlandia S. 157“192» c) i P. E. Mullers Saga-Bibliothek I,
•
153-159. Dog har ingen af disse Forfattere kjendt Sagaens æld-
ste Recension, som nu udgives af os, efter en ældgammel, hidind-
til i den lærde Verden ubekjendt Membran, for saa vidt som den
vedkommer Grønlands Historie,
(
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
