Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Uddrag af Fostbrædra-Saga angaaende Thorgeir Havarsöns Drab og Thormod Kolbruneskjalds Ophold i Grönland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF FOSTBRÆDRA-SAGA. 275
i en særegen genealogisk Tabel (tilfoiet dette Bind),’ hvori
tillige Kæmpens Slægtskabsforhold til de fivrige ældre her
ovennævnte Historikere oplyses. Er han een af Forfatterne
til Olaf den Helliges Saga, bliver det rimeligst at han har
knyttet Fortællingen om sin beromte Frænde og hans Fost-
broder til den, for derved al forherlige den hele fælles
Slægts Minde. Denne vor Gisning bestyrkes maaskee derved,
at Fostbrodre-Sagas Forfatter især rober en noiagtig local
Kundskab om Isefjordens og Strandenes Egne, men det var
netop fra disse at Odd Snorreson havde sin Oprindelse (see
Landnama 2 B. 32 Cap. samt 3 B. 1 Cap.). Den Stil, som
hersker i den Olaf Tryggvesdns Saga, som er forfattet af
Odd Munk (udgiven i Fornmanna-Sogur 10de Bind, 1835)
viser sig virkelig at være beslægtet med Indledningen til
Eostbrædra-Saga (som er indskudt i Olaf den IlelligesHistorie
1 F’latobogen) og adskillige andre Stykker af den, som dog
naeer ligne Interpolationer end oprindelige Bestanddele af
selve Sagaen. Hvorvidt Styrmer Frode, som den sidste
(eller næstsidste) Forfatter eller Sammensætter af Olaf den
Helliges Historie efter Flatdbogens Recension, har foran-
dret, afkortet eller fordget de ældre Bearbeidelser af sam-
we storeSaga eller dens Episoder, kunne vi naturligviis ikke
Sl ge; det antage vi derimod for vist, at den nu af os ud-
•
g*vne Recension (4) af Fostbrddre-Saga, er ældre, simplere
°g friere for nye overflddige Tilsætninger end den som
mdeholdes i Flatobogen 1
. Den slemmer og bedre med
*) Dette Exeinpel viser klarlig, at en fuldstændig Beddm-
ttaelse neppe kan gives over nogen historisk islandsk Sagas Tro-
værdighed eller samle Beskaffenhed, forend alle Recensioner af
samme erc bievne bekjendte, paalidelig undersdglc og noie colla-
lionerede med hinanden. Hidindtil har man kun saare faa rigtig
kritiske Udgaver af de Sagaer som angaac det egentlige Island;
kvad der kan præsleres for adskillige flere, derpaa haabe vi at
have forel6bigcn givet Prover i nærværende Værk, Del er
(18*)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
