Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Uddrag af Fostbrædra-Saga angaaende Thorgeir Havarsöns Drab og Thormod Kolbruneskjalds Ophold i Grönland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
276 UDDRAG AF FOSTBRÆDRA-SAGA.
Resultaterne af historisk-chronologiske Undersogelser, som
vi have anstillet over denne Sagas os vedkommende Periode,
og hvilke vi nu komme til at meddele vore Læsere.
Thormod maa være fodt i Aaret 994 (om ikke forst i
995), da han ved sin Dod var noget over 35 Aar, efter de
forskjellige Saga-Recensioners eenstemmige Beretninger.
Kun een af dem (F, Dj E) tillægger ham derimod en Vise,
som han skulde have fremsagt ved sin forste Samtale med
Kong Olaf den Hellige, og hvori han roser sig af at have,
endnu ikke (eller knapt, varliget)
30 Aar gammel ( prilugr
ombragt 6 Mænd i Kamp. Vi nægte ikke at Thormod er
denne Vises Forfatter, men antage at den hele Fortælling,
hvori den er indskudt, enten ikke er paalidelig, eller ikke
indfort i Sagaen, af Recensionens Sammensætter, paa sit
rigtige Sted. Den handler, som ovenmeldt, om Thormods
Reise til Danmark, Ophold hos Kong Knud den Store, Tog
med en Viking eller Krigsskibsfdrer Harek, Drab af en
Kong Olafs Hirdmand og dog, med det samme, Flugt til
saaledes et dnskeligt og nodvendigt Forclagendc af vort Selskab,
at det foranstalter en, saavidt muelig, fuldkommen kritisk Udgi-
velse af de mange Sagaer, som egentlig angaae den islandske Hi-
storie. Af saadanne Undersogelser indsecs det og tydelig at man
ingenlunde maa fordomme en enkelt Saga, fordi et uhistorisk
eller usandsynligt Stykke forekommer deri., forend man, ved
egen eller andres kritiske Droftning bar overbeviist sig om, at
det ikke er en senere Tilsætning, og saaledes virkelig vedkommer
Sagaens ægte eller authentiske Original. Paa en lignende Maade
kunne og den ældre Middelalders Sagaer om islandske Personer
og Begivenheder i nyere Tider, efter disses fordærvede Smag, være
benyttede af romantiske Bearbeidere og saaledes indlemmede i
Sagaer, som vi nu ansee for aldeles fabelagtige, men som dog
neppe bor aldeles forkastes eller foragies af Historiens opmærk-
somme Granskere. Ved disse er det dog besværligere, ja un-
dertiden næsten umueligt, at adskille det sande fra det falske.
Til Lykke horer vor F6s/brw&ra-Saga vistnok ikke til denne
Klasse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
