Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XII. Uddrag af Fostbrædra-Saga angaaende Thorgeir Havarsöns Drab og Thormod Kolbruneskjalds Ophold i Grönland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF FOSTBÆDRA-SAGA. 413
var bleven keithaandet af Natur eller Barndomsvane, men
af et ulykkeligt Tilfælde.
49
) Det er mærkeligt, at Sagaforfatteren, efter at chave
an fort denne og næstforegaaende Vise, som virkelig nu i
en Ilast ere vanskelige at forslaae, tillægger saadanne pro-
saiske Ord, som indeholde et Slags Omskrivning af Viserne,
— som da heller ikke maa have været let forstaaelige ,
en-
ten for de Mænd, med hvilke Thormod talle, eller for
Folk i Almindelighed paa den Tid, da denne Saga blev fort
i Pennen.
50
) Ved disse to Mænd menes vistnok Eriks!jordens og
Einarsfjordens samtidige Goder, Thorkel og Thorgrim.
s l
) De drovtvggende Dyrs tredie Mave (pantices eller
rentriculus cciilipellis) som har el; rudret Udseende. Det
her brugte danske Ord anføres saaledes af Rask i hans Ud-
gave af Haldorsens islandske Ordbog, men mangler, saavidt
vi vide, endnu i alle Danske.
5?
) TorraSr betyder raadvild, stædt i Vaande eller i
Vanskeligheder.
53
) Eller: smiler ondskabsfuld eller med skadefro Spot.
— Med Hensyn til det Sted, hvor Falgeir druknede, er
det sandsynligt at Vigen eller Havnen Falgeirsvig (’Fulgcirs-
’vikj har faaet sit Navn af denne mærkelige Begivenhed.
Denne Havn laa, efter en herefter forekommende Beret-
ning (i Skali
’dhelga-Rimu/•) i Eriksfjorden og i Nærheden af
Brattalid. Dette er saa meget rimeligere, som Navnet Fal-
geir ellers sjelden eller aldrig forekommer i Sagaerne.
45
) Overtroen om Dromrne var overalt i Oldtiden me-
get stor, ogsaa her i Norden, hvorom den lærde John
Erichsen har skrevet en egen, nu sjelden Afhandling (de
sornniis et geniis •veterum Septentrionialium , 1769.) Man
meente nemlig at Aanden, eller den Personen ledsagende
Gen lus, under en virkelig eller tilsyneladende Sdvn, kunde
forlade Legemet (i een eller anden paatagen Skikkelse),
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>