Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIII. Skjald-Helge, Grönlands Laugmand, et historisk Mindedigt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 SKJALD-HELGE, GRoNLANDS LAUGMAND.
blaa, dddningbleg), halv hvid (som et levende Menneskes
Hud).
7l
)
Her siger Skjalden virkelig ikke Pareers men Nor-
ners. Jfr. ovenfor 2den Sang 3die Strophe.
7 2
)
See ovenfor 3die Sang 4lde Strophe o. f.
73
) Begge Navne bruges endnu almindelig i Island.
7 4
) En vis, formodentlig ung eller skjon Kvinde, hvem
Skjalden ikke vil nævne.
75
)
Membranens (T) Udtryk er her diensynlig urigtigt.
Fdlgelig maa Digtet være ældre end den.
76
)
Krokaspjot kaldtes fordum et Spyd eller Landse,
hvis Spidse var forsynet med to (eller flere) Kroge eller
Hager.
u \
77
) Af disse tvende Mandsnavne bruges det forste endnu
i Island, det sidste ikke.
7 8
)
Det er maaskee ikke umærkværdigt, at ligesom He-
denolds Nord\nænd, samt de fra dem nedstammende Islæn-
dere og Grønlændere, pleiede at stene Troldkarle og
Troldkvinder, saa er det selvsamme, endnu i det lSde
Aarhundrede, skeet blandt hedenske Eskimoere i Gronland.
79
) Skudet synes at være kommet fra en, i eller ved
Huset skjult Fjende, de dræbte Brodres Folgesvend, som
enten for havde trukket sig tilbage, eller var forst kommen
til Stedet, da Kampen var forbi. Efter den gamle Over-
troes Forestillingsmaade kunde og her et pludseligt Døds-
fald (af Apoplexie eller anden naturlig Aarsag) være blevet
anseet for Virkningen af en Trolddomspiil.
80
)
Vor Helge har vel ordnet Lov og Rettergang i
Gronland, der vistnok til den Tid i Hovedsagen vare de
samme, som de der brugtes af de hedenske Islændere, i
Overensstemmelse med de Regler, som i hans Tid fulgtes
paa Island efter Christendommens Indførelse der. Mere
herom i Indledningen (ovenfor S. 441-443.).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
