Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XIV. Uddrag af Gisle Sursöns Saga, især indeholdende Helge Vesteinsons, een af Grönlands förste Indbyggeres, Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UDDRAG AF GISLE SURSoNS SAGA. 585
Saga, som en Islænderinde, men kommen fra Norge til
Gronland med sin Mand Nordmanden Thorer, som kort
efter ddde, da hun af Sagaskriveren (eller mulig en senere
Interpolator) kan være hleven forvexlet med en Lands-
mandinde af hende, Gudrid Thorbjornsdatter ,
især da
begge vare komne fra Islands Vesterland. Denne Gud-
rid lngjaldsdatter er vel neppe bleven dobt forend i Gron-
land, men hun havde i Island havt, hvad der i de Dage
var sjeldent, en halvchristen Huusfader, Gisle Surson;
han var nemlig i Viborg i Danmark hleven oplaget i de
christelige Catechumeners Tal ved den saakaldte Primsig-
nelse, Isl. primsigningj egentlig (prima signatio). Dette er
rigtig blevet berettet af Torfæus (i hans Trfolium lusto-
ricurn S. 49) og efter ham af Pontoppidan o* 11., men
modsagt af Finn Johnsen (Hist. eccl. Island. I, 40), som
i den Henseende beraaber sig paa Gisle Sursons Sagas
trykte Udgave S. 136, hvor ikke et Ord lindes derom.
Den hdilærde Forfatter har her sat alt for stor Lid til
denne yderst ufuldkomne Kilde, men Torfæus har vist-
nok Ret, da han havde ost *in Underretning af Saga-
ens fuldstændigere Hovedrecension, af hvilken vi oven-
for have seet at han selv har været i Besiddelse; — denne
har derimod været Finn Johnsen ubekjendt, skjont denne
Forfatter gaaer for vidt i at benægte at Sagaen, selv efter
den trykte Udgave, ikke robede det mindste Spor af
Gisi es Christendom, (ncc ullum christianismi in ipsius vita
reperitur signum) thi der siges netop udtrykkelig (S.
139) at Gisle havde oplibrt med at offre til de hedenske
Guder, siden han var i Viborg; jfr. Suhms Hist. af
Danmark III, 227, hvor dette bemærkes, men denne For-
fatter havde da (1787) rimeligviis ikke ladet Sagaen kritisk
bearbeide eller oversætte, i det hin omtvistede Beretning
da vilde have været ham bekjendt. Den synes heller ikke
a t have været kjendt af John Olafsen ved Udarbeidclsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
