Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XVIII. Fortælling om Einar Sokkesön
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORTÆLLING OM EINAR SOKKESoN. 699
\
have gjort sig skyldige deri; nu antager jeg det for
vist at Ossur har forbrudt sit Liv, da han har fordær-
vet vor Eiendom, og paa alle Maader viist sig gjen-
stridig mod os ;
nu kan jeg ikke fortie det, at jeg ikke
er fornoiet med at det skal blive herved, og jeg anseer
dig for en Meeneder, hvis alt gaaer rolig af,
11
Einar
svarede: uDetteer ikke vel gjort, Herre, men nogle
ville sige at Ossur kan have noget til sin Undskyld-
ning, da man har skilt ham ved saa meget, skjdnt
han ikke just har baaret sig vel ad, da de Folk saae
saa store Kostbarheder, som deres Slægtninge havde
eiet, og kunde ikke faae dem, — og jeg veed neppe
selv hvad jeg bor love i den Henseende.” De toge en
kold Afsked med hinanden, og Biskoppen havde et
vredladende Udseende. Da Folk samledes til Kirke-
messe og til Gilde paa Langenæs21
,
vare Biskoppen og
Einar der sammen i Gjestebudet. Mange Mennesker
besogte Gudstjenesten,og Biskoppen sang selv Messe.
Ossur var ogsaa kommen der, og stod sonden for Kir-
ken, tæt ved dens Væg, og talte med en Mand som hed
Brand ThordsSn, der opholdt sig hos Biskoppen.
Denne Mand raadte Ossur til at give efter for Biskop-
pen :
uJeg haaber,” sagde han, uat alt da vil gaae vel
af, men nu er der Fare paa Færde.” Ossur svarede
at han ikke kunde bringe det over sit Sind, saa ilde
som han var bleven behandlet, — og herom vare de
i dyb Samtale. Da gik Biskoppen fra Kirken til Gaar-
densHuse; Einar varmed i hans Fdige. Da de kom
lil Storstuens Indgang, vendte Einar sig fra Folget, gik
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
