Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Middelalderens geographiske Optegnelser om Grönland og dets Omgivelser - 9. Udtog af Konúngs skuggsjó angaaende Grönlands Beliggenhed og physiske Mærkværdigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GEOGRAPIIISKE OPTEGNELSER. 371
* 2
) Navnet betyder Havdunst, — Damp eller Taage. Hele
Sagnet beroer formodentlig paa saadanne Luftsyn, der ligne
den saakaldte Fata Morgana. Det gaaer endnu omkring i
Island, men Navnet er der forandret til Lyngbag [tyng-
bakr), fordi Uhyrets Ryg synes at være overgroet med Lyng.
Om den har jeg, Finn Magnusen, i min Barndom bort ad-
skillige eventyrlige Sagn ;
den nævnes ogsaa i Torfæi Gron-
landia antiqva S. 99. Det norske Fiskersagn om Kraken
svarer ganske hertil; derom handler vidtløftig Pontoppidans
Norske Naturhistorie, II, 340-352. Den kaldes og i Norge
Horven,
Sbhorven eller Ankertrold ;
den menes at have en
Tykkelse eller Hdide af 80 Alen. Den ligner en Samling eller
Række af smaae Skjær, naar den viser sig over Vandet, og
trækker en stor Mængde Fisk til sig; om dens Overdeel,
forsaavidt man har haft Ledighed til atsee den, udtrykker For-
fatteren sig saaledes: uat den efter Oiesyn udgjtir en Fjer-
dingveis Omkreds, nogle sige mere, men jeg udvælger
for Sikkerhed det mindste.” o. s. v. Hans Egede lærte
Havguven at kjende af Torfæus’s fra Kongespeilet laante
Beretning, og bemærker i den Anledning: uDette (end-
skjondt en Fabel og urimelig Historie) kommer overeens
med en ligesaa urimelig Relation, som fortælles af Fiskerne
udi mit Ftideland (Nordlandene), om et stort og forfær-
deligt Stimonstrum, som der i Stien skal findes og under-
tiden lader sig see, og af dennem kaldes Kraken , og er
uden Tvivl den selvsamme, som Islændernes Hafgufa ;
de
beskriver dens Storlighed at befatte nogle Miile udi sig,
og helst lader sig see i stille Væir, hvor den da kommer op
over den hele Sti” o. s. v. (Grtinlands Perlustration S. 4S).
5
O Torfæus lægger adskilligt til denne Beskrivelse i sin
Gronlandia antiqva S. 99-100, i det ban f. E. udtrykkelig
nævner Hvalfiske ( balænæ) blandt de Stidyr, som opsluges
af Uhyret, der bruger et heelt Aar til at fordtiie sin Ftide,
Hvilken den overhoved kun tager til sig engang om Aaret
(24*)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
