Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Middelalderens geographiske Optegnelser om Grönland og dets Omgivelser - 9. Udtog af Konúngs skuggsjó angaaende Grönlands Beliggenhed og physiske Mærkværdigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372 GEOGRAPHISKE OPTEGNELSER.
(jmmensæ voracitatis ventre repleto ipse satur, occluso
rostro ingestam tantæ molis saburram condit, quam toto
deinde anno digerit, nequé enim sæpius quam semel quot-
annis cibari dicitur,” etc. Den hellige Brandan skal engang
have overvundet den o. s. v. Er end Kongespeilets Beret-
ning om den saakaldte Hafgufa i det Hele ikke sandfær-
dig, kan dog den sidste Deel let være opkommet ved Uhy-
rets Forvexling med en stor Hval, som paa en lignende
Maade, efter de nyere Beretninger, nedsluger en stor Mæng-
de Fisk. Crantz kalder den Nordkaper, 1. c. I, 145. Efter
Pontoppidan kaldes den i Norge Sildeqval, fordi den it
paa
en Mundfuld sluger eller indsuer hele Tonder- og Læster-
tals Sild”. N. Nat. Hist. I, 196. Om Islændernes Sildreki
(jfr. ovenf. S. 362)" fortæller Horrebow, at en saadan Hval,
som ved Ebbetiden var løbet paa Strand, blev ombragt af
Islænderne, som a fik over 600 Torsk i ham paa eengang,
som endnu vare friske og levende”, foruden en Mængde
smaae Sild og nogle Fugle; Efterretninger om Island, S.
152. Dog kan man, i de norske Fiskeres Beretninger fra
Pontoppidans Tid, vel gjenkjende de gamle islandske eller
grønlandske Sagn om Havguvens Adfærd, i Fortællingerne
om Haarven eller Krakken, dog med nogen Variation (1. c.
S. 342): uAf mange Fiskeres i lang Tid samlede Forfaring,
veed man dette, at Kraken i nogle Maaneder æder, og i
andre paafølgende udtømmer igjen sine excrementa. Naar
denne Excretion skeer, kan Vandets Overdeel farves deraf,
og bliver ligesom tyk og mudderagtig. Denne Mudder siges
at være Fiskenes Lugt eller Smag, eller begge Dele, saa
behagelig, at de fra alle Sider søge tilsammen efter den,
og naar de til den Ende opholde sig over Kraken, da aab-
ner den sig for at opsluge sine kjærkomne Gjester, og at
forvandle dem til ny Lokkemad for andre af samme Smag.”
Til dette Slags Fabler hører ellers det af Olaus Magnus
fortalte (rimeligviis oprindelig svenske) Folkesagn om Hval-
fiske eller Søuhyrer i Nordens Have, der vare saa store, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
