Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XXIX. Middelalderens geographiske Optegnelser om Grönland og dets Omgivelser - 9. Udtog af Konúngs skuggsjó angaaende Grönlands Beliggenhed og physiske Mærkværdigheder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
GE0GRAPI1ISKE OPTEGNELSER. 391
ellers, at Nordlyset ofte, enten heelt eller tildeels, bedæk-
kes med tykke og mørke Skyer, der let kunne have givet
Anledning til denne Skildring; see f. Ex. Jessens Norges B.
S. 436. Dog maa det bemærkes, at Pater Kell i Finmar-
ken iagttog et Phænomen ,
der saae ud som Røg og led-
sagede Nordlysets Flammer, Eggers S.2S0; Præsten Barhow
fandt, i de norske Nordlande, at selve Nordlyset undertiden
lignede mørk Røg, og dette bekræftes af liere Iagttagere,
Jessen S. 393-94.
102
) Jfr. ovenfor Anm. 99.
i° 3
) Hertil bemærker Eggers, 1. c. 305: uMit dieser
Meinung sclieint selbst die electrische Erklarung eine ent-
fernte Yerwandtschaft zu haben, da man anfieng, den Sitz
des Feuers anderswo zu suchen, weil man durcli Erfahrun-
gen iiberzeugt ward, dass es niclit 11111 die Erdkugel seyn
konnte. Auch sdieint Halleys Gedanke von einer leuch-
tenden Materie, welché den Raum zwischen dem iiusseren
und inneren Magnet erfullte, hiemit eine Aehnlichkeit zu
haben.” Jfr. Jessen 1. c. S. 451.
104
) uDies stimmt gewissermaassen mit dem Hauptbe-
grif tiberein, der bei Mairans Theorie zum Grunde liegt,
nur dass er ihn weiter durdidachte und ganz anders ent-
Avickelte. (Jessen S. 4G2. Fester om Nordlyset, 1781, § 16,
41)”. Eggers S. 305.
105) Ogsaa dette stemmer besynderlig nok med adskil-
lige nyere Naturforskeres Meninger, da f. Ex. Burman, Spid-
berg, Probesius o. fl. ansaae Nordlysene kun for Solstraaler,
der rellecteredes fra de i den ovre Luft svævende lis- og
Snee-Partikler. Barhow udledte det ligefrem fra de grøn-
landske Isbjerges og Polarhavets Isstrækningers og de med
Atmosphæren der blandede srnaae Ispartiklers lysende Dele
ogsaa Pater Helis Theorie nærmer sig den her yttrede Tan-
ke. See Eggers 1. c. 266-67, 279 o. f.
,
305.
I0G
) Her menes uden Tvivl vor beboede Jord med dens
seilbare Have.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
